Køprognose for den kommende weekend

Køprognose for 19.-21. april: Stille weekend venter på europæiske veje. Del af Autobahn A7 mellem Flensborg-Hamborg spærres den kommende weekend.

Tysk Autobahn med vejarbejde
Viden

Der er endnu en stille weekend i vente med god plads på de europæiske veje. 

Der er dog - som altid - god grund til at køre efter forholdene og overholde den tilladte hastighed. Det gælder ikke mindst i Tyskland, hvor politiet i denne uge afholder en af årets store fartkontroller. 

Ellers ser kun de stadig flere vejarbejder ud til lokalt at kunne drille bilisterne.  

Efter en lang vinter hvor de fleste vejarbejder har ligge stille, er der nemlig igen ved at komme gang i byggeriet. 

I Tyskland har antallet af vejarbejder nu rundet 1.200, og flere steder er hastigheden lokalt skiltet ned til 80 km/t. eller mere. 

Derudover vil enkelte strækninger været spærret i weekenden - se oversigten længere nede.

På vores tyske søsterklub ADAC's hjemmeside kan man finde en oversigt over aktuelle vejarbejder og kødannelser.

Se oversigt: ADAC's oversigt over den aktuelle trafiksituation i Tyskland (eksternt link)

Her finder du også en ruteplanlægger, som kan hjælpe dig med den hurtigste rute ned gennem Tyskland.

Find ADAC's ruteplanlægger her (eksternt link)

Kort over sommerens planlagte vejarbejder

På dette kort fra vores tyske søsterklub ADAC kan du se nogle af sommerens større vejarbejder og  strækninger, hvor du også typisk må forvente kø.

Sidder du foran en computer kan du klikke i kortets øverste højre hjørne for at vælge fuldskærmsvisning. På mobil kan du zoome ind i billedet. 

Se liste: Strækninger med risiko for kødannelser i Tyskland
 På disse strækninger kan du forvente kø:    Ingen meldinger                                                                                                                                
Motorvej Strækning 
   
 
Se liste: Totalspærrede strækninger i Tyskland  
Følgende strækninger er pt. helt spærrede:                                                                                                                                                                                                                   
Rutenummer Strækning
A3 Arnheim i retning mod Oberhausen mellem Hamminkeln og Wesel fra fredag ​​d. 19. april kl. 22.00 til mandag d. 22. april
A7 Hamburg i retning mod Flensborg mellem motorvejskryds Rendsburg og Slesvig-Jagel fra fredag ​​d. 19. april omkring kl. 20.00 til mandag d. 22. april 
A7 Hamburg i retning mod Flensborg mellem Rendsburg/Büdelsdorf og Owschlag lørdag d. 13. april fra kl. 02.00 til 20.00
A7 Flensborg i retning mod Hamborg mellem Owschlag og Rendsburg/Büdelsdorf lørdag d. 20. april fra kl. 02.00 til 20.00
A27 Bremen – Bremerhaven i begge retninger mellem Uthlede og Hagen indtil videre
A29 Jadelinie, Wilhelmshaven i retning mod Oldenburg mellem Varel/Bockhorn og Varel-Obenstrohe indtil fredag ​​d. 19. april kl. 20.00
A38 Göttingen i retning mod Halle mellem motorvejskryds Drammetal og Friedland fra mandag d. 8. april til tirsdag d. 30. april kl. 20.00
A45 Gießen mod Hagen mellem Lüdenscheid og Lüdenscheid-Nord - indtil videre
A45 Hagen mod Gießen mellem Lüdenscheid-Nord og resteplads ved Sauerland - indtil videre
A49 Gießen i retning mod Kassel mellem Kassel-Waldau og Kassel-Mitte-motorvejskryds indtil 1. juni kl. 23.59
A49 Gießen i retning mod Kassel mellem motorvejskryds Kassel-Vest og Kassel-Auestadion indtil 1. juni kl. 23:59
A63 Mainz i retning mod Kaiserslautern mellem Göllheim og Winnweiler fra fredag ​​d. 19. april kl. 19.00 til søndag d. 21. april kl. 05.00 og fra søndag d. 21. april kl. 19.00 til fredag ​​d. 26. april kl. 05.00 (dagligt kl. 07.00-21.00)
A100 Berlin byring, Treptow mod Neukölln mellem motorvejskryds Grenzallee og motorvejskryds Neukölln indtil 31. december 2024
A117 Dresden, Treptow i retning mod motorvejskryds Waltersdorfer mellem motorvejskrydsene Treptow og Waltersdorf indtil 12. november 2024
A544 Aachen (Europaplatz) i retning mod motorvejskryds Aachen Europaplatz og Würselen indtil udgangen af 2028
Se kort: Flaskehalse ved grænseovergange  
Grænseovergange med risiko for kødannelse:   

Der kan ved flere grænseovergange rundt om i Europa være en del ventetid som følge af grænsekontrol.

Det gælder ikke mindst ved indrejse til Tyskland fra Østrig ved de tre sydlige motorvejs-grænseovergange mellem Østrig og Tyskland:

Suben (A3 Linz – Passau)   
Walserberg (A8 Salzburg – München)
Kiefersfelden (A93 Kufstein – Rosenheim)   

Det er ved grænseovergange markeret med rødt på kortet herunder, der kan være kortere ventetid.

Husk, at alle rejsende, også børn, skal have gyldige identitetspapirer med på turen. 

Køprognose i andre lande

Heller ikke i landene syd for Tyskland ventes trafikken at gøre meget væsen af sig i weekenden. Til gengæld mærkes også her at sæsonen for vejarbejde nærmer sig.

I Østrig betyder vejarbejde på Tauern-motorvejen, mellem Golling og Pfarrwerfen, at Ofenauer-, Hiefler-tunnellerne fortsat lukkes skiftevis i hver retning grundet renovering af tunnelrørene. Der vil derfor kun være ét spor i hver retning med modkørende trafik. Det samme gælder Werden-tunnellerne. Påregn længere rejsetid her.

I Schweiz er der på Gotthard-motorvejen flere vejarbejder. Det gælder også Gotthard-tunnellen. Det vil dog ikke påvirke weekendens trafik.  

Læs også: 7 flaskehalse du skal undgå på kør selv-ferie

Færdselsregler i andre europæiske lande

Skal du ud og køre på udenlandske veje, så er det vigtigt, at du sætter dig ind i de færdselsregler, der gælder i det land (eller de lande), du måtte feriere i eller blot køre igennem. Ellers risikerer du bøde.

Her har vi samlet et overblik over færdselsregler og andre nyttige informationer om de europæiske lande Europa, vi danskere oftest kører til i Europa.

Har du autostole i bilen, så vær opmærksom på, at der kan gælde andre regler for autostole i udlandet. Det kan du læse nærmere om, i vores artikel om emnet.

Læs mere: Se regler for autostole i udlandet

Vær også opmærksom på, at der kan gælde andre krav til, hvilket sikkerhedsudstyr, det er obligatorisk at medbringe i bilen i andre europæiske lande.

Læs mere: Se krav til sikkerhedsudstyr i Europa

Flere europæiske lande har særlige regler omkring udformning og brug af p-skive. Flere lande anderkender slet ikke digitale p-skiver. 

Læs mere: Europæiske regler om parkering og p-skiver

Har du brug for hjælp?

Husk, at du som medlem af FDM kan få personlig rådgivning om alle reglerne på kør selv-ferien. Du kan naturligvis altid købe mærkater og godt ferieudstyr i FDMshop.dk.

Bliv medlem