Motor mener: Swift er en flot cocktail af plads, pris og udstyr, men skiller sig ikke ud på noget enkeltpunkt, heller ikke køreegenskaber. Suzuki sjusker ved ikke at gøre nødbremse til standard i alle versioner – husk at tilvælge!
Frisk og flot i formerne og fornyet hele vejen igennem har tredje generation Swift nu kurs mod Danmark med ankomst til sommer. I Suzukis store minibils-program er Swift udset til at være den sjove, ungdommelige og dynamiske.
Swift ser da også ungdommelig ud og kører fint og friskt, men wow-effekten i handling udebliver. Det står i modsætning til, da første moderne Swift kom frem i 2005.
LÆS OGSÅ: Motors gruppetest af minibilerne Hyundai i20, Mazda 2, Skoda Fabia og VW Polo
Bilen gør heller ikke noget forkert. Det skulle da lige være en lidt hård affjedring. Og i det mindste er Swift sluppet for det halvdøde styretøj, Baleno og Ignis på samme platform er udstyret med. Samtidig er Swift en usædvanlig let bil, op til 120 kg lettere end før, og det er altid en fordel for køreegenskaberne.
Køredynamisk look
Man kan godt hygge sig i vejkurver med Swift, hvis man har hang til den slags. Men fra at være nærmest førende for ti år siden, er Swift nu mere gennemsnitlig. Et hjørne af køreegenskaberne har fået et stort løft: vendediameteren er reduceret 0,8 meter til nu 9,6.
Førerpladsen er sort og traditionel – med rød belysning rundt om instrumenthuset og en hvid kontrastplade på instrumentbordet som oplivende elementer. Hovedinstrumenter er i chik kronometer-design. Den kendte Suzuki-skærm i midten er her i Swift drejet lidt over mod føreren. Køredynamisk må man forstå.
LÆS OGSÅ: Motors prøvekørsel af en af de store nyheder i miniklassen Kia Rio
I topudgaven og måske mellemudgaven er der en fin farveskærm midt i instrumenthuset, men mange af funktionerne er en anelse infantile såsom g-påvirkning, acceleration og bremsning. Hastigheden kan derimod ikke vises, ligesom gearskifteindikatoren er undseelig. Informationerne til klimaanlægget er samlet i én lille skærm og er gnidrede.
Der er også blevet råd til bedre plast end i Ignis og til at skjule passagerairbaggen. Og til at rattet kan justeres både i højde og længde, og de nye sæder er udmærkede.
Pas på sikkerheden!
Nødbremse og flere andre sikkerhedsfunktioner er standard i højeste udgave, Elegance. Det er et system, som benytter kamera og laser og dermed også kan opdage fodgængere samt holde øje med, om bilen er ved at komme ud af vognbanen.
Helt anderledes ser det ud med grund- og mellemversionerne. Her benyttes radar til nødbremsen, og selvom det kan lyde finere, forsvinder muligheden for at se fodgængere og vejstriber. Og hvad værre er: systemet er ikke standard.
LÆS OGSÅ: Stortest af den grønne minibil Suzuki Baleno
Den danske Suzuki-importør siger, at man i Danmark og Sverige har kæmpet hårdt for at denne nødbremse kunne tilvælges. Men importøren er ikke gået hele vejen og har gjort det til standard – noget der hastigt er ved at ske med mange af de helt nye konkurrenter.
I det mindste forventes prisen kun at blive 8.000 kr., og da man samtidig får adaptiv fartpilot med, er det en attraktiv mulighed, som Swift-købere ikke må fravælge for komfortens og sikkerheds skyld. Den adaptive fartpilot virker udmærket, er Motors foreløbige erfaring. Dog virker den kun ned til 40 km/t.
Et plus for sikkerheden er LED-forlygter, der bliver standard i den dyreste Elegance-udgave. Suzuki kan nu også tilbyde automatisk op- og nedblænding samt vognbanealarm – men ikke skiltegenkendelse. Alle versioner har aircondition, læderrat og bluetooth.
God værdi for pengene
Bagsædepladsen er fin, i hvert fald til to voksne, for selv om bilen er blevet lavere, er siddepositionen sænket endnu mere. Bagagerummet er vokset tydeligt, med 54 liter, til 265 liter. Det er den nye platform, der giver mulighed for det, selv om totallængden er mindsket lidt.
Det er design og ikke funktionalitet, der har dikteret bagdørens design. Dørgrebet sidder akavet, og udsynet den vej ud er ringe.
Swift fås med valg mellem 1.2 benzin med 90 hk og 1.0 turbo med 112 hk. I hvert fald turbomotoren giver Swift masser og afbalanceret kraft. 170 newtonmeter har man fra 1.700 omdrejninger, og det opleves godt og solidt.
LÆS OGSÅ: Motors stortest af Opel Corsa
Begge versioner kan som noget nyt kombineres med Suzukis ’milde’ hybridsystem, der forbedrer brændstoføkonomien. 1.2-motoren fås med CVT-gear, turbomotoren med almindeligt automatgear.
Dieselmotor er det helt slut med – og det samme gælder i øvrigt tredørsversionen.
Suzukis styrke er ofte god værdi for pengene, og på det punkt ser Swift ud til at ramme. Hvis man kan få en 90 hestes med højt udstyr inkl. aircondition, syvtommerskærm, nødbremse og adaptiv fartpilot for omkring 160.000 kr., ser det ikke helt skævt ud.