Luksus-Citroën dør i EU – genopstår i Kina

Platformen fra Citroën C6 skal bruges til en ny limousine fra kinesiske Dongfeng.

Dongfeng Number 1 er en kommende kinesisk limousine baseret på Citroën C6.
Nyt om biler

Dongfeng Number 1 er en mægtig bil på over fem meters længde.
Dongfeng Number 1 er en mægtig bil på over fem meters længde.
Citroëns luksuøse, elegante flagskib C6 får snart et nyt liv i Kina – selvom det lige kan være svært at se.

Den teknologisk avancerede Citroën på næsten fem meters længde udgik af produktion i december 2012 efter syv års produktion.

Dongfeng er blevet PSA-ejer

Men det nye tættere samarbejde mellem PSA Peugeot-Citroën og kinesiske Dongfeng Motors betyder, at C6 genopstår i Kina. Dongfeng har netop overtaget 14 procent af aktierne i PSA.

Bilen bliver dog ikke spor genkendelig, for det er kun den forhjulstrukne platform og muligvis nogle tekniske systemer, som Dongfeng får lov at bruge.

Citroëns sekscylindrede benzinmotor er formentlig ikke til rådighed længere, så Dongfeng må finde på en anden motor fra egne eller PSA hylder.

Bilen hedder slet og ret Number 1, hvilket der burde stå her på kinesisk.
Bilen hedder slet og ret Number 1, hvilket der burde stå her på kinesisk.
Number 1 bliver endnu større end C6. Længden øges 18 cm til 5,09 meter og akselafstanden øges 5 cm til 2,95 meter. 

Produktionsbilen klar i 2016

Dongfeng Number 1 får nemlig et meget traditionelt, kinesisk design, kan man se på Auto China 2014, hvor en konceptudgave debuterer.

Der går omkring to år, før Number 1 er klar til produktion.
 

LÆS OGSÅ: alle nyhederne fra Auto China 2014