Test af iskolde elbiler og brandvarm køre-kaffe i Motor 3

Elbiler hader kulde, så derfor satte vi fire populære modeller på prøve i vinterkolde Norge. Se i Motor 3/2024, hvordan de klarede testen, og bliv klogere på, hvor du skal tanke kaffe langs motorvejene, næste gang du skal på langtur.

Mand sidder med iPad og læser Motor set oppefra
Medlemsnyt

Det var ikke alle steder, vi sagde "tak for kaffe", da vi sammen med en kaffe-ekspert smagte os igennem sort kaffe og caffe latte på tankstationer og spisesteder langs motorvejene. Hvad der skulle have været en god oplevelse på turen, endte flere steder med en fæl skuffelse. Men der er undtagelser – læs om dem i Motor 3/2024.

Tag også med til Norge, hvor vi udsatte elbilerne Hyundai Kona, Peugeot E-308, Skoda Enyaq og Tesla Model 3 for sne, kulde og glatte veje. Det er ikke deres livret, så vi fik virkelig mulighed for at se, hvordan de klarede sig på udebane. Både hvad angår rækkevidde, ladetid og opvarmning af kabinen.

Du kan også få FDMs forbrugerøkonoms råd til, hvordan du undgår at tabe mange penge, når du køber bil i en kaotisk tid med prisrutsjeture og elbilernes entré på bilmarkedet. Du kan også følge med, når en familie med tre børn får hjælp af Motors brugtbilekspert til at finde en benzinbil – budgettet er på 120.000 kr.

Hent Motors app i dag!

Vi har samlet alt det gode fra FDM i én app. Her finder du bilnyheder, Motor som e-magasin og podcasten Frigear. Hent FDM-Motor-appen i App Store eller Google Play.

Læs mere om appen

I det nye nummer af Motor kan du også læse om:

  • 15 små danske museer, der giver store og sjove oplevelser.
  • Test af sommerdæk, der domineres af et helt nyudviklet dæk.
  • Privatleasing – ved du, hvilke fordele og ulemper der er?
  • Vores bedste tips til, hvordan du køber brugt bil på nettet.
  • Undgå disse faldgruber, når bilen skal på værksted.

Magasinet omdeles fra den 2. april, og fra samme dag kan du læse Motors e-magasin på nettet eller i vores app. 

Her finder du også et arkiv, så du kan genlæse tidligere artikler og test. Husk, at du skal være logget ind som medlem.

Få besked om, at det nye Motor e-magasin er udkommet. Find Motor-appen under Indstillinger på din mobil, og giv den lov at sende notifikationer. Så får du en besked, når et nyt magasin er online.
 

Læs Motor

Elsker du klassiske biler? Læs om FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic, og bestil abonnement her

Få mest muligt ud af dit FDM-medlemskab – se her, hvilke tilbud, rabatter og oplevelser du kan få som medlem af FDM