Volvo klar til skovtur

Også den nye V60 kommer i en Cross Country-udgave – en mellemting mellem almindelig stationcar og SUV.

Volvo V60 CC.
Nyt om biler

Hvis en SUV kan virke for voldsom eller kompromittere køreegenskaberne, og når en almindelig stationcar ikke er terrængående nok, er der en mellemvej. En gylden mellemvej vil nogle mene.

Den hedder hos Volvo Cross Country, og nu kommer der atter en af slagsen: V60 Cross Country, forkortet CC.

V60 CC udvider Volvos Cross Country-familie, der i dag består af V90 Cross Country og - med lidt god vilje - V40 Cross Country.

Volvo V60 CC forfra.
Cross Country-varianten har op til 60 mm større frihøjde end den almindelige V60 herregårdsvogn. Fotos: Volvo

21-årig tradition

Volvos Cross Country-modeller blev første gang lanceret i 1997, for 21 år siden.

Volvos Cross Country-modeller blev første gang lanceret i 1997, for 21 år siden.

Konceptet med den nye V60 CC er som hidtil: en stationcar med øget frihøjde, firehjulstræk og diverse ekstra paneler, både af hensyn til udseendet og praktisk beskyttelse.

V60 Cross Country har op til seks cm større frihøjde end den almindelige V60 og er dermed stort set lige så terrængående som mærkets egentlige SUV-modeller: XC40, XC60 og XC90.

V60 CC bagfra.
Øget frihøjde og sorte skærmkanter er med til at give Cross Country-versionen et anderledes udseende end den almindelige stationcar. Ændringerne opleves ret tydelige, når man ser bilen i virkeligeheden. Volvo har - i grundudgaven - frafaldet det 'billige' designtrick med at sætte store alu-skørter for og bag.

Altid firehjulstræk

Motor mener

Det er virkelig et nicheprodukt, men kan være helt perfekt til de, der reelt har brug for at kunne køre uden for asfaltvejen, men som foretrækker personbilens køreegenskaber.

Firehjulstræk er standard, og det samme er hjælpeprogrammerne ’Hill Descent Control’, ’Corner Traction Control’ og en særlig offroad-køreindstilling.

Foruden Volvo gør også Audi, Mercedes-Benz og VW sig i denne særlige type bil.

V60 Cross Country er klar til levering til marts.