VW i stødet: Elektrisk SUV udfordrer Tesla X

Kineserne ser ud til at få den først, men i 2021 lancerer VW en elektrisk, syvpersoners SUV. Navnet er indtil videre ID. Roomzz. Den 5 meter lange SUV er det sjette medlem af VW’s ID-familie.

VW ID. Roomzz
Nyt om biler

Endnu en elbil er på vej fra VW. Og det er en stor én. Fem meter lang og med plads til syv personer viser VW på Shanghai-udstillingen denne eldreven konceptbil kaldet ID. Roomzz.

Selv om det er en konceptbil, er der helt konkrete planer om at sætte bilen i produktion. Det vi ske fra 2021.

VW ID. Roomzz er en fem meter lang elektrisk SUV.
VW ID. Roomzz er en fem meter lang elektrisk SUV. Produktionsgaven af konceptbilen kommer i 2021, i hvert fald i Kina. Fotos: Torben Arent

I første omgang kommer bilen på det kinesiske marked, men den store SUV skal blive en global bil.

I første omgang kommer bilen på det kinesiske marked, men den store SUV skal blive en global bil. Hvornår den kommer til Europa, er ikke oplyst.

Se mere: VW følger strømmen

VW's konkurrent til Tesla X

ID. Roomzz ligner med sin længde på næsten fem meter og plads til syv en konkurrent til Tesla Model X, dén med mågevingedørene. VW’s udspil kommer fire-fem år efter den amerikanske pionér.

VW ID. Roomzz set bagfra. Der er plads til syv personer.
VW ID. Roomzz har plads til syv personer. Konceptbilen her har baghængslede bagdøre, men det skal man ikke forvente at se på den endelige udgave.

Konceptbilen har som de fleste andre modeller i ID-familien to motorer, hvilket giver bilen firehjulstræk. I Roomzz er den samlede ydelse 225 kW svarende til 305 hk. Den bageste motor er dobbelt så kraftig som den forreste.

Det giver den store bil en 0-100-tid på 6,6 sekunder og en topfart, der er begrænset til 180 km/t.

Se mere: Frisk kik på VWs elektriske fremtid

450 km på en opladning

Rækkevidden er officielt 450 km. Det opnås gennem et batteri på 82 kilowatttimer.

Det flade gulv og de kompakte motorer udnytter VW til at gøre bilen til en lounge på hjul. De individuelle sæder kan drejes, så de ombordværende lettere kan komme hinanden ved.

Se mere: Seat sætter strøm til

et kombineres med konceptbilens mulighed for at køre slev på niveau 4. Det vil sige, at bilen på bestemte strækninger kan køre helt af sig selv og selv redde sig ud af en knibe, hvis teknikken svigter eller vejforholdene bliver for kompliceret.

Konceptbilen har en meget stor, 'svævende' skærm.
Konceptbilen har en stor, 'svævende' skærm. Det virker sandsynligt, at produktionsudgaven får samme skærm.

Seks elbiler fra VW

VWs ID-familie består nu af seks modeller. Foruden ID. Rooomzz er det ID. hatchback, ID. Crozz, ID. Buzz, ID. Vizzion og ID. Buggy. Alle er baseret på den nye MEB-platform, udviklet til rent elektriske biler.

Se mere: VW skifter til baghjulstræk

Skoda, Seat og Audi lancerer i 2020 også biler på samme tekniske grundlag.

Bilen, der blot hedder ID., kommer til salg først. Det sker i Danmark i begyndelsen af 2020.

Se nyhederne fra Shanghai-udstillingen