Skoda klar med billig elbil

En elektrisk bybil med 265 km rækkevidde er på vej fra Skoda. Det er den aldrende Citigo, der får batteri og navnet Citigo iV. Danske kunder må dog vente til marts. Desuden sætter Skoda strøm til Superb med en plugin-hybrid.

Citigo bliver Skodas første elbil. Klar i marts 2020.
Nyt om biler

Med det nye elektrisk navn iV træder Skoda nu ind i den elektriske æra. Det sker både med Superb som plugin-hybrid og med Citigo som ren elbil.

Citigo, som i denne udgave officielt hedder CITIGOe iV, bliver ret unik ved at være en elektrisk mikrobil.

Den eldrevne Citigo har potentiale til at blive Danmarks billigste elbil.

Kun Smart tilbyder det for tiden, men Citigoes søsterbiler, VW Up og Seat Mii, kommer også i rene eludgaver.

Den eldrevne Citigo har potentiale til at blive Danmarks billigste elbil. Den danske Skoda-importører angiver dog ingen pris, da bilen først kommer til Danmark i marts 2020.

Se mere: Nye elbiler står klar på stribe

Citigo elektrisk adskiller sig på udseendet, fordi grillen er indfarvet i karrosserifarven i stedet for at være sort.
Citigo e iV sig på udseendet, fordi kølergrillen er indfarvet i karrosserifarven i stedet for at være sort. Fotos:Skoda 

Et godt gæt er dog, at Citigo e iV kommer pænt under 200.000 kr. med de nuværende afgifter.

De tekniske kerneværdier for den lille elbil ligger klar: Batteriet er på 36,8 kWh, og det giver en rækkevidde på 265 km.

Batteriet ligger i bunden af bilen.
Batteriet, som er på godt 38 kWh, ligger i bunden af bilen.

Citigo kan hurtiglade med 40 kW jævnstrøm via et CCS-kabel. Det oplader batteriet til 80 procent på en time.

Med en ladeboks på 7,2 kW tager opladningen til 100 pct. fem en halv time, mens en mere almindelig 2,3 kW-lader bruger op mod 16 timer.

Elmotoren er på 61 kW (83 hk), og dermed har den højere ydelse end dagens benzinudgave.

Da bilen fra begyndelsen har været designet til eldrift, har det været muligt at få plads til batteriet reelt uden at stjæle plads i bagagerummet.

Se mere: Ny elektrisk Renault for billig til Europa

Superb 55 km på strøm

De to første Skoda iV-modeller, Super og Citigo.
De to første Skoda iV-modeller, Super og Citigo.

Samtidig med premieren på den elektriske Citigo viser Skoda Superb som plugin-hybrid, kaldet Super iV.

Her kombineres en 1.4 TSI-benzinmotor på 156 hk med en elmotor på 85 kW (116 hk). Tilsammen giver det 218 hk/400 Nm, altså en meget kraftig bil.

Bliv medlem og få Motor

Gearkassen er sekstrins DSG-automatgear.

Batteriet (13 kWh) giver en officiel rækkevidde på el på 55 km, og det tilsvarende officielle CO2-tal er 40 gram pr. km. En fuld opladning tager tre en halv time med 3,6 kW-ladeboks.

Batteriet tager forholdsvis meget bagageplads. Bagagerummet skrumper fra 625/660 liter til 485/510 liter (hatchback/stationcar).

Superb som opladningshybrid kommer omtrent samtidig med Citigo elektrisk, i første kvartal af 2020.

Se mere: Kia Optima - praktisk og elektrisk