Mustang Mach-E er navnet på Fords elbil

Snart løfter Ford sløret for sin nye elbil, der skal tage kampen op mod Tesla. Men allerede nu offentliggøres både navn og logo for det, der skal blive en ny serie af elbiler fra Ford.

Logoet for Fords Mustang-elbil - og selve bilen i profil.
Nyt om biler

2020 bliver i sandhed et elbilår, der vil blive husket. Næsten alle bilmærker lancerer en eller anden form for elektrisk bil næste år. Det gælder også Ford, der som en af verdens større bilproducenter stadig ikke har en rigtig elbil i sit program.

Men det kommer der nu, når Ford benytter biludstillingen i Los Angeles sidst i november til at præsentere sin første bil, der fra starten har været udviklet til kun at køre på el.

Designet har også banet vej for navnet på den nye elbil: Mustang Mach-E.

Der er tale om en ganske stor elbil, der får, hvad Ford betegner som ’Mustang-lignende linjer’. Designet har også banet vej for navnet på den nye elbil: Mustang Mach-E.

Se mere: VW og Ford skal deles om elbiler

Det nye logo for Ford Mustang Mach-E er nyt, og binder fortidens ikoniske biler sammen med den nye elbil, der bliver første i en serie af elbiler fra Ford.
Det nye logo for Ford Mustang Mach-E er nyt, og binder fortidens ikoniske biler sammen med den nye elbil, der bliver første i en serie af elbiler fra Ford.

 

Logo i neon

Den nye elbil vil sandsynligvis ikke blive markedsført som en Ford, men snarere som en Mustang. Der er derfor udviklet et særligt logo til bilen, som tager udgangspunkt i det logo, der siden 1964 har prydet de klassiske Ford Mustang-biler.

Logoet viser silhuetten af en galoperende hest, der vises i farven cyan på sort baggrund.

Se Motors tests af elbiler

Navnet Mustang Mach-E henfører både til hesten (Mustang) og med sit ’E’ til det faktum, at der er tale om en elbil. Mach er et udtryk for forholdet mellem et objekts hastighed i forhold til lydens hastighed.

Kommer til sommer

Et passagerfly bevæger sig således typisk med op mod mach 1.0, mens biler typisk kører med hastigheder på mach 0.2.

Hvor hurtigt den nye Mustang Mach-E kommer til at kunne køre, må vi vente endnu nogle dage med at få at vide.

Den nye elbil fra Ford kommer til Danmark i sommeren 2020.

Se mere: VW sætter strøm til SUV og stationcar