Chipmangel gnaver af bilsalg

De opladelige biler holder deres høje andel, men det samlede bilsalg i oktober skrumper i skyggen af mangel på mikrochip og andre globale forsyningsproblemer. To asiatiske mærker klarer næsten frisag og ryger til tops.

Hyundai Ioniq 5 og Kia EV6 begynder ny at blive synlige i statistikken.
Nyt om biler

Selv om danskerne har stor appetit på nye biler, er det sin sag at få bygget og leveret en ny bil. Og det ses på bilsalget i oktober, som skrumper 16 procent i forhold til sidste år. Det kommer oven i en nedgang på 17 procent i september.

Faldet skyldes primært lange ventetider på nye biler på grund af manglende mikrochip, konkluderer brancheforeningen De Danske Bilimportører. I årets første ti måneder er der nyregistreret 152.615 personbiler. Det er tre procent færre end samme periode sidste år.

Foruden svingende popularitet i almindelighed blandt bilmærkerne, rammes de Ikke lige hårdt af komponentmangel og logistiske forviklinger.

Bilsalg oktober

Nr. Mærke Antal
1 VW 1.074
2 Hyundai 1.067
3 Peugeot 1.002
4 Kia 948
5 Toyota 924
6 Ford 848
7 Mercedes-Benz 838
8 Citroën 765
9 Audi 678
10 BMW 634
11 Skoda 583
12 Opel  498
13 Renault 459
14 Volvo 416
15 Suzuki 376
16 Mazda 252
17 Nissan 238
18 Seat 153
19 Fiat 144
20 Polestar 133
21 Dacia 116
22 MG 101
23 DS 58
24 Mini 55
25 Porsche 46

Hyundai og Kia store

Det giver det udslag, at Hyundai i oktober bliver næststørste mærke og Kia det fjerdestørste. Ingen af de to koreanske mærker (fra samme koncern) har indtil videre haft nævneværdige leveringsproblemer på grund af chipmangel m.m.

Heller ikke det unge mærke Polestar, der bygges i Kina, har leveringsproblemer, og forventer i år at kunne levere op mod 700 styks af sin enlige model, 2. Alene i oktober blev det til 133 biler, nok til at gøre Polestar til det 20. største mærke.

- Vi ved, at mange forbrugere har bestilt elbiler, som de venter på. Derfor afspejler tallene ikke bestillingerne. Vi forventer, at sidst på året vil flere kunder få leveret biler som Skoda Enyaq, Audi Q4 m.m., siger chefkonsulent i FDM, Ilyas Dogru.

Toyota også i problemer

Mere uro er i vente. Toyota har således næsten klaret frisag indtil videre (og leverer femte flest biler i oktober), men koncernens store lagre af mikrochip er opbrugt, og både i september og oktober styrtdykkede produktionen. I år byggede bilgiganten kun 513.000 biler mod 842.000 året før.

Det vil nu give et kortvarigt fald i leveringerne til kunder, men allerede fra november er produktionen tilbage på nogenlunde normalt niveau.

Opladelige biler prioriteres typisk højt af bilproducenterne, når de sparsomme mikrochip-mængder skal fordeles.

43 procent opladelige biler

I Danmark holder de ’grønne’ biler uændret deres meget høje andel. 43 procent af de nye biler i oktober er enten rene elbiler eller opladningshybrider. Det er næsten det samme som de 45 procent i september og 40 procent i august.

- Det viser, at opladelige biler er kommet for at blive. Danskerne har taget elbilerne til sig, og udviklingen i ladeinfrastrukturen vil afgøre, om danskerne vælger elbiler fremfor plugin-hybrider. Vi hører om mange, som fravælger elbiler grundet bekymring om opladning, siger FDM-konsulenten.

Høj andel elektriske biler - hos nogle mærker

Kia solgte flest opladelige biler i oktober, og nåede op på 74 procent elbiler og plugin-hybrider ud af sit salg. Men også Audi, Ford og Volvo har en meget høj andel opladelige biler.

Nr. Mærke Antal opladelige biler oktober Andel
1 Kia 701 74%
2 VW 523 49%
3 Audi 512 76%
4 Ford 511 60%
5 Hyundai 450 42%
6 Mercedes-Benz 383 46%
7 Peugeot 373 37%
8 BMW 348 55%
9 Volvo 266 64%
10 Renault 219 48%

Elbiler bakker

De rene elbiler falder lidt tilbage i de nyeste tal. Mens de i september var oppe på næsten samme antal som plugin-hybriderne, er fordelingen i oktober 26 procent til hybriderne og 17 procent til elbilerne.

En del af forklaringen kan være, at Danmarks næststørste elbilmærke, Tesla, har en meget ujævn levering og indregistrerede mange i september, men nærmest ingen i oktober.

Ford Kuga gør i oktober comeback som den mest solgte bil efterfulgt af Kia Ceed/Xceed og Citroën C3. Kuga ligger også nr. ét samlet i 2021 med et pænt forspring til nr. to, Citroën C3. Den mest populære elbil i år er VW ID.4, der med ca. 2.200 registreringer ligger nr. 15.

Top 20 personbiler oktober

Nr.

Model

Antal

1

Ford Kuga

551

2

Kia Ceed/Xceed

493

3

Citroën C3

388

4

Peugeot 208

300

5

Hyundai i10

294

6

Opel Corsa

290

6

Peugeot 3008

290

8

VW ID.4

216

9

Audi Q4

207

10

Skoda Fabia

198

11

Hyundai Tucson

194

12

BMW 3-serie

192

13

Audi Q5

190

14

Kia Niro

184

15

Toyota Aygo

183

16

Peugeot 2008

182

17

Suzuki Swift

174

18

Audi Q3

167

19

Volvo V60

163

20

Renault Clio

159

Læs Motors nyheder

Top 10 elbiler oktober

1

VW ID.4

216

2

Audi Q4

207

3

Hyundai Kona

153

4

Polestar 2

133

5

VW ID.3

121

6

Kia Niro

114

7

Kia EV6

113

8

Mercedes-Benz EQA

111

9

Skoda Enyaq

100

10

Renault Zoe

93

     

Top 10 plugin-hybrider oktober

1

Ford Kuga

469

2

Kia Ceed/Xceed

375

3

Peugeot 3008

246

4

Audi Q5

184

5

Hyundai Tucson

181

6

Toyota RAV4

100

7

Volvo V60

95

8

Volvo XC40

94

9

Renault Captur

93

10

MG EHS

82

 

Kilde: De Danske Bilimportører