Hvor hurtigt må du egentlig køre? Her får du overblik over fartgrænser for bil, trailer og campingvogne.
Af
FDM
Foto
FDM
Viden
Hastighedsgrænserne gælder altid, medmindre der lokalt er skiltet med en anden hastighed, eller hvis der er forhold, der gør det nødvendigt at sætte hastigheden ned. Ifølge færdselsloven skal hastigheden til enhver tid være afpasset efter forholdene i trafikken.
Hvad er fartgrænserne for biler, varebiler og busser?
Hastighedsgrænserne gælder for køretøjer med tilladt totalvægt på højst 3.500 kilo.
Hvad er fartgrænserne for trailer og campingvogne?
Fartgrænser for trailer, campingvogn og andre anhængere er lavere på motorvej, motortrafikvej og landevej med en højere hastighedsgrænse end 80 km/t.
Hvis der i byerne lokalt er skiltet med højere hastighedsgrænser, må du følge dem. Dog må du maks. køre 80 km/t. i en byzone med anhænger.
Det er muligt at få Tempo 100-godkendelse i Danmark, og med denne godkendelse må du køre 100 km/t. på motorvej.
Se i videoen, hvordan du aflæser fartgrænse-skiltene:
Hvor høj hastighed giver klip i kørekortet ?
Du får et klip i kørekortet, hvis du kører mere end 30 procent for stærkt. Bødens størrelse afhænger af hastigheden.
Nedenfor kan du se, hvornår en hastighedsoverskridelse giver klip i kørekortet, og hvilke hastighedsoverskridelser der vil betyde betinget eller ubetinget frakendelse af dit kørekort.
Klip i kørekort: Fartoverskridelse over 30 procent.
Betinget frakendelse: Fartoverskridelse over 60 procent eller fart på mindst 160 km/t. For personbil med anhænger med mere får du frakendt kørekortet betinget ved 40 procent overskridelse af hastighedsgrænsen.
Ubetinget frakendelse:Fart over 200 km/t, eller fartoverskridelse over 100 procent samtidig med, at man har kørt mere end 100 km/t.
Som medlem kan du få personlig rådgivning om alle færdselsregler både i Danmark og Europa. Har du fået en fartbøde, vurderer vi den for dig og rådgiver dig om det videre forløb.
FDM arbejder for at hastighederne på vejene passer til forholdene. Er du allerede medlem, kan du kontakte FDMs rådgivning her