Alfa Romeo Giulia - Alfa er tilbage!

Det bliver nærmest en relancering af det italienske luksusmærke, når den nye Alfa Romeo Giulia dukker op efter sommerferien. Tavlen er visket ren, og ind træder en stor overraskelse.

Alfa Romeo Giulia.
Forpremiere

Fronten på Alfa Romeo Giulia bærer den typiske trekantede grill og holder på den måde fast i traditionen. Foto: Alfa Romeo
Fronten på Alfa Romeo Giulia bærer den typiske trekantede grill og holder på den måde fast i traditionen. Foto: Alfa Romeo
Motor mener: Med Giulia påbegynder Alfa Romeo en ny tilværelse som producent af køreglade premiumbiler, der også har en snert af fuldblod over sig. Det er guf for Alfa-entusiasten, men også for alle os andre, der bare elsker lækre biler.

Det er efterhånden længe siden, Alfa Romeo sidst kunne præsentere en stor nyhed. Ventetiden er heldigvis udnyttet konstruktivt. Så det var tydeligt at mærke, at samtlige medarbejdere fra den italienske fabriks udviklingsafdeling var pavestolte, da de langt om længe kunne give Motors udsendte nøglerne til den første prøvekørsel af den bil, der skal bringe Alfa Romeo tilbage på sporet som en ægte premiumbils-producent: Giulia.

LÆS OGSÅ: Motors stortest af Audi A4

Giulia findes indtil videre kun som denne firedørs sedan. En stor SUV skal bygges på samme platform, mens en stationcar endnu ikke er besluttet.
Giulia findes indtil videre kun som denne firedørs sedan. En stor SUV skal bygges på samme platform, mens en stationcar endnu ikke er besluttet.
Giulia er ikke bare ny, men helt og aldeles anderledes end det, vi ellers har set i de seneste år. Først og fremmest er fabrikken gået tilbage til baghjulstræk. Sammen med ønsket om en fuldkommen jævn vægtfordeling har det stillet store krav til den grundlæggende konstruktion. Det er derfor en helt nyudviklet platform, der bærer den nye Giulia, og det er samtidig en konstruktion, hvor udpræget brug af aluminium og kulfiber har sendt vægten langt ned.

Dermed er grundlaget for bilens dynamiske egenskaber lagt. Ifølge Alfa Romeos chef, Harald J. Wester, skal Giulia nemlig også genskabe den plads i bilverdenen, som Alfa Romeo altid har været kendt for, men som de seneste modeller ikke helt har kunnet retfærdiggøre.

BMW er målet

Der er en fin kvalitetsfornemmelse af alle materialerne bag rattet. Indretningen er enkel, og Alfas ingeniører har bevidst holdt antallet af knapper nede på et minimum. Meget styres derfor via skærmen og den store drejeknap bag gearstangen.

Giulia er en bil i den lille premiumklasse, der hvor BMW 3-serien og Audi A4 befinder sig. Den bygges kun som en firedørs sedan, da målet er, at den skal kunne sælges uforandret i hele verden – inklusive Kina og USA, hvor den slags biler er yderst populære.

Med baghjulstræk, helt nyudviklede motorer og en velafstemt undervogn og styretøj går Alfa Romeo da også efter præcis de samme købere, som BMW traditionelt har haft eneret på. Og sammen med en ret aggressiv pris, et flot udstyrsniveau og et design, der kan få næsten alle de tyske bilmærker til at se gabende kedelige ud, er der lagt op til noget af et comeback for Alfa Romeo.

LÆS OGSÅ: Motors duel mellem BMW 3-serie og Audi A4

Alfa Romeo Giulia er baghjulstrukken. Derfor er motoren placeret på langs i motorrummet. Bemærk støddæmpertårnene: De er i lighed med en stor del af undervognen lavet af aluminium.
Alfa Romeo Giulia er baghjulstrukken. Derfor er motoren placeret på langs i motorrummet. Bemærk støddæmpertårnene: De er i lighed med en stor del af undervognen lavet af aluminium.
Prisen begynder ved 475.000 kr. for en fint udstyret dieselversion, men mere interessant er den 50.000 kr. dyrere benzinudgave med 200 hk, automatgear og en ægte Alfa-sound. Den kører bare godt!

I toppen af modelprogrammet finder vi en helt vanvittig vild udgave i form af Quadrifolio. Den har en sekscylindret benzinmotor med 510 hk og kan køre 307 km/t. og nå 100 km/t. på under fire sekunder. Med udpræget brug af kulfiber og en imponerende udstyrsliste runder den dog 1.4 mio. kr.

Køreglæden er der

Motor fik lejlighed til at prøve alle motorudgaverne ved den internationale præsentation, og vi kan berette om en sjælden positiv køreoplevelse. Særligt styretøjet imponerer med sin præcise funktion, og undervognen klarer at være både komfortabel og sportslig, når det gælder.

Der er gjort meget for at reducere vægten i Giulia. F.eks. er kardanakslen fremstillet i kulfiber i alle udgaver, og det sparer vægt, kunne Motors udsendte med lethed konstatere.
Der er gjort meget for at reducere vægten i Giulia. F.eks. er kardanakslen fremstillet i kulfiber i alle udgaver, og det sparer vægt, kunne Motors udsendte med lethed konstatere.
Baghjulstrækket tæmmes fint af et nyudviklet hjælpesystem, der på en intelligent måde håndterer både nedbremsning og antiudskridningssystemet.
I Danmark er sikkerhedsniveauet flot med både nødbremse, linjevogter og kollisionsalarm som standard. Aktiv fartpilot, der virker ned til stilstand, skal dog tilkøbes i lighed med xenonforlygter og alskens komfortudstyr, hvis man ønsker mere af alt det gode.

LÆS OGSÅ: Motors stortest af BMW 3-serie

Automatgearet er standard på en del udgaver og er udviklet af ZF. Det indeholder otte trin, der enten selv skifter guddommeligt, eller som man selv kan herske over via de gigantiske alu-skiftegreb bag rattet.

Alt i alt er der store plusser til Giulia for både køreglæde, potentiel ejerglæde og momentan designglæde. Giulia kommer til Danmark til september – velkommen tilbage!