Sådan tanker du bilen mest økonomisk

Kig på uret, inden du tanker. Vi giver dig her gode råd til, hvordan du tanker benzin og diesel til den bedste pris.

Kig på uret, inden du tanker. Vi giver dig her gode råd til, hvordan du tanker benzin og diesel til den bedste pris.
Fotograf:

Foto

FDM
Viden

Selvom de daglige prisudsving på diesel og benzin er blevet mindre de seneste par år, er der stadig penge at spare ved at se på uret, inden du fylder brændstof på bilen.

Priserne falder i løbet af dagen

Tal fra FDM benzinpriser.dk har vist, at priserne i gennemsnit er 68 øre lavere inden kl. 10, hvor de er allerlavest, i forhold til lige efter klokken 10, hvor de allerhøjest. Herefter falder priserne forholdsvist hurtigt, så de efter klokken 16 er faldet godt 50 øre.

I løbet af aftnen falder gennemsnitsprisen frem til næste morgen klokken 10, hvor prisen igen tager et hop op.

I løbet af aftnen falder gennemsnitsprisen frem til næste morgen klokken 10, hvor prisen igen tager et hop op. Baggrunden for ændringerne er gårsdagens pris på olieprodukter, som alle hverdage handles på råvarebørsen i Rotterdam.

Læs mere: Tjek benzinpriserne hos FDM

Se i videoen, hvordan du får billig benzin:

Forskel på tankstationer

Det er dog ikke alle benzinstationer, der er lige attraktive for forbrugerne. Priserne på tankstationer langs motorvejen er generelt meget høje, da der ikke er nogen konkurrence.

Men hvis du for eksempel kan finde en tankstation i et område, hvor priskonkurrencen er ekstra hård, er der hen over døgnet i gennemsnit ca. 50 øre at spare ved at tanke her.

Læs også: Sådan kører du langt på literen

Billig brændstof i alle regioner

Tal fra FDM benzinpriser.dk viser også, at der er billig brændstof i alle regioner på alle klokkeslæt på døgnet. Så en gennemsnitsbilist, som bruger 1.200 liter benzin om året, kan altså spare ca. 600 kr. ved at tanke det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Hvis du derudover betaler med et gebyrfrit rabatkort og tanker inden klokken 10 kan dette beløb stige til ca. 900 kr.

Læs også: Få rabat på brændstof med FDM