Sådan virker stop-start på din bil

Stop-start reducerer brændstofforbruget og udledningen af skadelige stoffer, når bilen eksempelvis holder for rødt lys eller i kø. Her er nogle krav, bilen skal opfylde, før stop-start systemet aktiveres.

Hvornår virker stop-start?
Viden

Mange nye biler er i dag udstyret med det såkaldte stop-start, som er et system, der slår motoren fra, når du eksempelvis holder stille i et lyskryds. Der er dog en række ting, som skal være opfyldt, før stop-start virker efter hensigten. Det betyder, at bilister kan opleve, at start-stop virker en dag, men ikke næste dag.

Det kan naturligvis være forvirrende, og derfor har vi samlet en oversigt over nogle af de typiske udfordringer, som blokerer systemet:

Illustration1 ǀ Temperatur

De fleste stop-start systemer er først aktive, når motoren har nået en vis temperatur.

Du vil derfor opleve, at systemet er længere tid om at slå til, når det er koldt ude.

På meget kolde dage, kan det endda være, at systemet slet ikke når at slå til.

Illustration af underoverskrift

Illustration

2 ǀ Gearposition

Bilen skal, ved manuel gearkasse, stå i frigear, før systemet aktiveres.

Holder du i gear ved lyskrydset, vil bilens motor ikke slukke.

Har bilen automatgear, vil motoren dog slukke af sig selv ved hastighed under ca. 5 km/t.

Illustration af underoverskrift

Illustration

3 ǀ Individuelle krav 

Det er individuelt, hvordan stop-start fungerer i de enkelte bilmærker og modeller.

Du kan læse de nærmere detaljer i bilens instruktionsbog. Hvis bilen opfylder kravene til stop-start, og systemet alligevel ikke slår til, kan du henvende dig til et værksted og få undersøgt, om der skulle være problemer med din bils stop-start.

Illustration af underoverskrift

Illustration

4 ǀ Brug af aircondition og klimaanlæg

Hvis du bruger bilens aircondition eller klimaanlæg for fuld styrke, kan det betyde, at bilen ikke kan aktivere stop-start systemet. Ofte bruges aircondition og klimaanlæg til afdugning af ruderne, og her slår bilens interne logik til og vurderer, at det er vigtigere, at du kan se ud af forruden af sikkerhedsmæssige årsager, end at motoren slukkes.

Ønsker du, at stop-start skal virke, skal du derfor skrue ned for aircondition eller klimaanlæg, når ruderne er afdugget.

Læs mere: Sådan vedligeholder du dit A/C og klimaanlæg

Illustration af underoverskrift

Illustration5 ǀ Bilens batteri

Hvis bilens batteri ikke har fuld kapacitet, kan det have indflydelse på, om stop-start systemet aktiverer.

Illustration af underoverskrift

Hvorfor bruger biler start-stop?

Stop-start skal mindske bilernes udledningen af CO2. New European Driving Cycle (NEDC) har fundet ud af, at en bil kan "spare" omkring otte pct. CO2 udledning ved bykørsel på 7 km med 12 stop over 15 sekunder.

Brug for hjælp?

Husk, at du som medlem af FDM har adgang til rådgivning af biltekniske og juridiske eksperter, samt andre gode medlemsfordele, bl.a. vejhjælp og forsikring. 

Få rådgivning