Bilskrotning

Viden

Du har pligt til at sikre, at din bil skrottes forsvarligt, når den ikke længere er egnet til at køre på de danske veje. Bilskrotning giver dig 2.200 kr. i godtgørelse.

bilskrotning

Hvis din bil skal skrottes, skal du henvende dig til en miljøgodkendt autoophugger og aflevere bilen der.

Godtgørelsen for bilskrotning er pr. 1. januar 2017 2.200 kr. Der udbetales ikke godtgørelse, hvis bilen er afmeldt før d. 1. juli 2000.

Hvad skal du gøre ved bilskrotning?

Du skal medbringe bilens registreringsattest og aflevere den til autoophuggeren. Er bilen allerede afmeldt og nummerpladerne afleveret, skal du medbringe registreringsattesten eller en blanket med en påtegning om at nummerpladerne er afleveret.

Du kan slippe for at betale størsteparten af afmeldingen, hvis du selv afmelder bilen hos FDM og indsender attesten på bilskrotning

Attest for bilskrotning

Når du afleverer bilen, skal autoophuggeren udstede en attest på bilskrotning. Attesten underskrives af autoophuggeren og dig. Hvis du ikke står som ejer af bilen på registreringsattesten, skal du kunne dokumentere, at du er ejer. Det kan ske med en slutseddel eller en kontrakt. Den sidst registrerede ejer, skal have underskrevet slutseddel eller kontrakt.

Find her: Godkendte autoophuggere

Godtgørelse

Du får ikke udbetalt godtgørelse for biler med en totalvægt over 3.500 kg. eller for biler, der er indrettet til befordring af mere end 9 personer inkl. føreren. Der går ca. to til tre dage, før du modtager pengene for en bilskrotning på din bankkonto.

FDM anbefaler, at du bruger autoophuggere, der er godkendte til at foretage miljørigtig skrotning. Hvis firmaet er under bilimportørernes skrotordning koster det ikke noget, mens andre ophuggere uden for ordningen selv kan fastsætte deres gebyr. Læs mere på Borger.dk

Producentansvar for udtjente biler

Ved siden af ordning om skrotningsgodtgørelse gælder det såkaldte producentansvar. Producentansvaret betyder, at en bilimportør eller bilproducent er ansvarlig for at sikre at bilejere uden at skulle betale for det kan aflevere en person- eller varebil til miljømæssig korrekt håndtering, når disse er udtjente.

Man kan som bilejer aflevere sin skrotbil gratis hos de godkendte ophuggere, som bilimportørerne har indgået aftale med

Se også: Importøraftaler

Hvor skrotningsgodtgørelsen gælder for de fleste biler, gælder retten til at aflevere bilen gratis som følge af producentansvaret for alle biler, uanset hvor gamle de er.

Afmeld selv bilen og spar penge

En autoophugger tager sig normalt betalt for at afmelde bilen hos en nummerpladeoperatør og indsende attesten for bilskrotning. Mange ophuggere tager et gebyr på 250 kr. for at afmelde nummerpladerne. Gebyret fratrækkes det beløb, du ellers ville modtage i skrotpræmie.

Du kan slippe for at betale størsteparten af afmeldingen, hvis du selv afmelder bilen hos FDM og indsender attesten på bilskrotning. Afmeld først bilen efter den er indleveret til skrothandleren, da du ikke kan køre i en afmeldt bil.

Mange autoophuggere er ikke med i importørernes ordning og kan derfor frit sætte prisen for at modtage en bil til skrotning. Det bedste råd er derfor, at ringe rundt og spørge til prisen. 

Afmeld nummerplader

Af