Dashcam - hvad er lovligt?

Det er ikke ulovligt bruge et dashcam, når du kører i din bil. Du skal dog være opmærksom på en række regler.

Det er ikke ulovligt at bruge dashcam i bilen.
Viden

Dashcam eller bilkamera. Der er flere navne for det lille kamera, du kan sætte i forruden af bilen. Det er fuldt lovligt at filme trafikken med dit dashcam, hvis blot du sikrer at:

  • du kun filmer på offentlig vej
  • enkeltpersoner ikke optræder på en måde, så de er det primære objekt i billedet, hvis du offentliggør filmen

Optagelser kan ikke altid bruges i forsikringssager

Hvis du ønsker at bruge dine optagelser fra dit dashcam i forbindelse med en forsikringssag, kan du ikke nødvendigvis forvente, at forsikringsselskabet vil godtage dine dashcam-optagelser.

I Danmark er der faste aftaler med scenarier for skyld i forbindelse med forsikringsskader i trafikken. Men hvis der er uenighed om de faktiske forhold eller hændelsesforløbet, kan optagelser fra et dashcam muligvis bruges som bevismateriale.  

Kameraet må dog ikke hindre udsynet igennem ruden, og en eventuel strømledning må heller ikke være i vejen.

Må ikke hindre udsyn

Det er ganske lovligt at have et kamera i forruden på sin bil, så man kan filme i trafikken eller måske ligefrem livestreame sin tur gennem det danske landskab.

Kameraet må dog ikke hindre udsynet igennem ruden, og en eventuel strømledning må heller ikke være i vejen. Det er ikke nødvendigvis ulovligt at betjene kameraet under kørslen. Men hvis betjening forstyrrer kørslen og fx stjæler opmærksomheden fra vejen, så er det ulovligt. FDM anbefaler, at du så vidt det er muligt undlader at betjene kameraet under kørslen. 

Køb kamera i FDM netbutik

Dashcam i udlandet

Tager du til udlandet med dashcam monteret i bilens forrude, skal du undersøge, om det er lovlig at bruge det. I både Portugal og Østrig er det ulovligt at bruge dashcam.

Læs også: Færdselsregler i udlandet