Se prisen for at lade din elbil på en offentlig ladestander

Hvor meget koster det at lade en elbil op, når du benytter en offentlig ladestander, og du ikke har et abonnement? Få overblikket over priserne hos Tesla, Clever, Shell og mange flere. 

Elbiler er parkeret på parkeringsplads og lader op.
Viden

Her får du et overblik over, hvad det koster at lade din elbil på en offentlig lynladestander. Priserne på strøm er uden abonnement, og de kan afvige på nogle stationer. Listen med priser omfatter opladning hos Tesla, Uno-X, Circle K, Shell, OK, Q8, Norlys, E.ON, Clever, Allego, Zapp og Ionity.  

På listen kan du se, hvad en 1 kWh koster hos de forskellige firmaer, som tilbyder offentlig ladning uden abonnement. Der kan være mange penge at spare ved at lade elbilen med strøm de billigste steder. 

Priserne hos Tesla afhænger af, hvor i landet du ønsker at lade. Desuden er tidspunktet afgørende for prisen. Derfor kan du i skemaet herunder se, hvad det koster uden for og inden for spidsbelastningsperioden mellem klokken 16 og 20. 

4 tips til opladning af elbil på farten

  1. Få et overblik over ladestandere, inden du kører hjemmefra, og planlæg, hvor du vil lade henne. Hav også et par alternative ladestandere klar, hvis der skulle være kø. Du kan med fordel bruge apps som A Better Routeplanner eller ChargeFinder.
     
  2. Undgå høj fart. Du kan spare meget strøm ved at køre 110 kilometer i timen i stedet for 130. Ifølge FDMs test kan du spare op til 20 procent, og du skal dermed lade mindre.

  3. Du kan betale med kreditkort ved mange lynladere, men der er også en del, hvor du er nødt til at downloade udbyderens app for at kunne begynde at lade. Her er det en fordel at have downloaded apps og indtastet information på forhånd.
     
  4. Oplad kun elbilen til 80 procent ved lynladere. Det tager lige så lang tid at lade bilen fra 20 til 80 procent som fra 80 til 100 procent. Så der er altså tid at spare, og du giver pladsen videre til den næste elbilist. 

For nogle elbilister kan det betale sig at købe et abonnement hos en ladeudbyder. Det er en mulighed, som du bør overveje, hvis du ofte lader på farten. 

FDM har udviklet en beregner, hvor du kan indtaste dit kørsels- og ladebehov og få svar på, om du skal vælge en abonnementløsning. 

Prøv beregner

Hvordan lader du elbilen på farten?

I videoen herunder kan du se, hvordan du kan lade en elbil på en offentlig ladestander. 

 

Vil du have rabat på opladning?

Som medlem af FDM kan du få rabat, når du benytter en lynlader hos Shell til at oplade din elbil.  

Få rabat