Fakta om FDM Brugtbilvælger

Viden

Med FDMs brugtbilvælger kan du få inspiration til at finde din kommende brugte bil. På denne side kan du læse om, hvordan bilerne er udvalgt til Brugtbilvælgeren.

FDMs brugtbilvælger giver dig inspiration til at finde din kommende brugte bil.

Hvem kan få glæde af brugtbilvælgeren?

Brugtbilvælgeren er som udgangspunkt til bilkøberen, der er i tvivl om, hvilke biler, der kunne passe til hans eller hendes behov. Brugtbilvælgeren kan hjælpe og guide bilkøberen, der måske ikke ved så meget om biler. Bilkøberen, der gerne vil have eksempler på en håndfuld pålidelige biler, der kan opfylde behovene. Ved du allerede, hvilken bil du gerne vil have, så findes der en række sites med brugte biler til salg. På fdm.dk finder du desuden en Bildatabase, hvor du kan finde detaljerede beskrivelser på mere end 50.000 biler.

Prøv FDM Brugtbilvælgeren

Kan man vælge bil ud fra kun fire kriterier?

FDM Rådgivning taler dagligt med medlemmer, der står overfor at skulle købe brugt bil, men som synes at brugtbilmarkedet virker uoverskueligt. Ud fra netop de fire spørgsmål om bilstørrelse, pris, antal personer i bilen og eventuel behov for træk, kan rådgivningens teknikere komme med forslag til biler, der er interessante. Bilerne i brugtbilvælgeren afspejler en del af de forslag teknikerne i FDM Rådgivning kommer med. Har du andre behov, kan du som medlem altid kontakte FDM Rådgivning.

KONTAKT: FDM Rådgivning 

Hvad med spørgsmål om brændstof, vedligeholdelse m.m.?

Valg mellem benzin eller diesel er et vigtigt parameter, når du skal købe bil. Du behøver dog ikke at have afgjort brændstoftype, før du finder forslag til biler, der passer dine behov. I brugtbilvælgeren er der mulighed for at klikke sig videre til FDM Benzin eller diesel beregner. Det vælger en stor del af brugerne at gøre som næste skridt. Månedlig vedligeholdelse af bilen og afgifter afhænger af mange parametre, blandt andet den konkrete bils stand, derfor udtaler vi os ikke generelt om udgifter til reparation og vedligeholdelse. Brug i stedet FDMs bilbudget, når du har fundet et par biler af interesse.

BENZIN ELLER DIESEL: Hvad skal jeg vælge?

TJEK: FDMs bilbudget

Hvilke kriterier ligger til grund for valget af biler?

Bilerne i Brugtbilvælgeren er udvalgt af  FDMs tekniske Rådgivning samt testkørerne på Motor efter følgende kriterier:

  • Minimum fire stjerner Euro NCAPs crashtest.
  • Krav om god teknisk kvalitet
  • Bilmodellerne må maks. være op til 6 år gamle
  • Der skal være et tilpas stort udbud af mærke og model 
  • Bilen skal appellere til en bred skare af bilkøbere
  • Bilerne vurderes som et godt køb

Hvorfor er der ikke flere biler med?

FDM har foretaget nogle valg for bilkøberen og har begrænset udvalget. I hver kategori af biler er der eksempler på forskelige bilmærker, der kunne være interessante. Mange af de bilkøbere FDM taler med ønsker 2-3 biler at vælge i mellem. Vil man have et bredt udvalg af biler, kan man vælge at bruge FDMs bildatabase. 

SE OGSÅ: FDM Bildatabase

Hvorfor er der ikke helt billige og meget dyre biler med?

Hvis dit bilbudget er under 50.000 kr. anbefaler FDM, at du kontakter Rådgivningen, da brugte biler i den prisklasse kan have større risiko for fejl og mangler. FDM kan ikke komme med generelle anbefalinger i den prisklasse, da kvaliteten af bilerne ofte afhænger mere af de tidligere ejeres behandling af bilen end bilens generelle kvalitet. Biler til over 300.000 kr. er ofte lidt specielle og kan også kræve en ekstra rådgivning, hvis man ikke har særligt kendskab. Søger du biler til under 50.000 kr. eller over 300.000 kr. bør du i stedet kontakte Rådgivningen, der kan give dig konkret rådgivning.

KONTAKT: FDM Rådgivning

Hvor er alle de mere specielle biler?

Brugtbilvælgeren viser biler som rammer bredt, og hvor den gennemsnitlige bilkøber får værdi for pengene. FDM har udvalgt en gruppe biler, som en stor del af de danske bilkøbere er interesseret i. De mere specielle biler kan du finde via FDM Bildatabase og i bladet Motor.

Gå til FDM Brugtbilvælgeren

SE OGSÅ: FDMs bilguide

Af