Tjek brugte biler grundigt før køb

At købe brugt bil kræver grundig forberedelse, uanset om du vælger at købe af en privatperson eller hos en bilforhandler. Tjek den brugte bil grundigt, før du køber.

Når du køber brugt bil, er det en god idé at køre bilen til tjek på et af FDMs testcentre, så du undgår overraskelser senere
Fotograf:

Foto

FDM
Viden

Undersøg brugtbilmarkedet grundigt, inden du køber bilen, så du kender prisniveau og eventuelle fejl og mangler på bilmodellen, du er interesseret i. Uanset om du køber brugt bil hos en forhandler eller privat, er det en god idé at køre bilen til et brugtbil tjek på et af FDMs testcentre, så du undgår overraskelser senere. FDM finder i gennemsnit 6,2 fejl pr. bil (2017), når de kommer til brugtbiltest. 

Syn betyder ikke fejlfri

Er bilen nyligt godkendt ved syn, betyder det ikke, at bilen er fejlfri eller i god stand. Ved syn tjekker man nemlig kun, om bilen er i lovlig stand og ikke fx hvordan bilens motor, gearkasse og kobling har det. Et syn kan derfor ikke træde i stedet for en brugtbiltest.

Book FDMs brugtbiltest

FDM anbefaler

Når du køber brugt bil, er det vigtigt, at du:

Køb af brugt bil hos privat

Aftal med sælgeren af bilen at mødes et sted, hvor der er god mulighed se og prøvekøre bilen. Se aldrig på bil i regnvejr eller i mørke. Du kan ikke se lakkens tilstand under de forhold. Begynd med at kigge grundigt på bilen - brug gerne FDM's tjekliste.

Et syn kan ikke træde i stedet for en brugtbiltest

Læg mærke til, om bilen lever op til beskrivelsen i annoncen. Spørg ind til bilen, om evt. tidligere ejerforhold, servicebog, skader og om sælgers generelle kendskab til bilen. Det er vigtigt for at kunne dokumentere, hvor mange kilometer bilen har kørt, og hvordan bilen har været vedligeholdt. Spørg altid, om sælger kan dokumentere ejerskab af bilen. Det vil sige, at sælgeren kan fremvise den originale registreringsattest.

Læs mere: når du køber brugt bil privat

Køb af brugt bil hos bilforhandleren

Når du ankommer hos bilforhandleren, så læg mærke til standen på hans andre brugte biler - det er en god indikator. Gør sælgeren opmærksom på, hvilken bil du har udset dig og medbring gerne annoncen. Start med at kigge grundigt på bilen. Læg mærke til, om bilen lever op til annoncen eller skiltet i bilen. Spørg ind til tidligere ejerforhold, servicebog, skader og om sælgers generelle kendskab til netop denne bil. Det er vigtigt for at kunne dokumentere bilens kørte kilometer, og hvordan bilen har været vedligeholdt af tidligere ejere. Medbring gerne FDMs tjekliste og gennemgå bilen efter den. Husk at gemme annoncen, så du senere kan dokumentere eventuelle mangler.

LÆS MERE: køb af brugt bil hos en forhandler

Prøvekør bilen

Uanset om du vælger at købe brugt bil privat eller hos en bilforhandler, skal du tage en prøvetur i bilen. Prøv bilen både ved motorvejshastighed og ved bykørsel. Ti minutter er ikke nok til at danne sig et ordentligt indtryk af bilen. Kom hellere tilbage til en prøvetur nummer to, hvis du ikke har tid eller mulighed for at prøve den ordentligt igennem. En længere prøvetur kan ofte afsløre alvorlige mangler på bilens motor, gearkasse og kølesystem. Gør opmærksom på, hvis du opdager fejl på bilen under prøveturen. Bed sælger om at få rettet fejlene inden prøvetur nummer to eller forlang et afslag i prisen. Hvis bilen ikke lever op til dine forventninger så sig tak og kig videre. Lad være med at købe bilen, hvis du har en mistanke om skjulte mangler eller en mavefornemmelse siger dig, der er noget, der ikke stemmer.

Tjek også: er der restgæld i bilen?

Få foretaget en brugtbiltest

Uanset om du køber brugt bil hos en forhandler eller hos en privat sælger, anbefaler FDM, at du få foretaget en brugtbiltest på et FDM testcenter, inden du endelig beslutter dig og underskriver slutsedlen. FDM finder i gennemsnit 6,2 fejl pr. bil (2017), når de kommer til brugtbil test. Testen er en gennemgribende test, der gennemgår de væsentlige punkter på bilen.

Når du ved, om der fejl på bilen, kan du og sælger blive enige om, hvem der skal betale for udbedringen. Eller om der kan være grundlag for en prisforhandling i forhold til bilens stand. Er slutsedlen først underskrevet uden forbehold, er aftalen bindende for begge parter. Brug derfor altid FDMs slutseddel uanset om du køber bil hos forhandler eller privat. Ønsker du at underskrive slutsedlen hos en bilforhandler før bilen er testet hos FDM, kan du bruge FDMs tilæg til slutseddel, hvor forhandleren skriver under på, at han vil udbedre evt. fejl efterfølgende. 

Download: FDMs slutsedler 

Få tjekket slutsedlen af FDM

Du kan ikke fortryde dit bilkøb, når først at slutsedlen er underskrevet. Medmindre du i slutsedlen fra bilforhandleren tager forbehold for, at FDM kan godkende handlen. FDM finder fejl og mangler i næsten alle de slutsedler, vores medlemmer sender ind. I 2017 så FDM kun en slutseddel uden bemærkninger ved gennemgangen.

Læs mere: få tjekket din slutseddel af FDM

Brug dit FDM medlemskab

Som medlem af FDM har du mulighed for at tage en teknisk eller juridisk rådgive med på råd, når du køber brugt bil. Er du ikke allerede medlem, kan du blive medlem i forbindelse, når du booker brugtbiltest eller får gennemgået din slutseddel.

Kontakt: en rådgiver hos FDM