Omregistrering af bil

Både som privat køber og sælger kan du selv stå for omregistrering af bilen. Du kan omregistrere en bil uden syn, hvis den er under fire år, eller hvis der er gået mindre end to år siden sidste periodiske syn. Det kan gøres hos FDM eller online. FDM anbefaler, at køber og sælger omregistrerer bilen sammen.

Både som privat køber og sælger kan du selv stå for omregistrering af bilen. Det kan gøres hos FDM eller online. FDM anbefaler, at køber og sælger omregistrerer bilen sammen.
Fotograf:

Foto

:FDM
Viden

Når du sælger eller køber en bil, skal den omregistreres til den nye ejer.

Hvordan omregistrerer jeg min bil?

Når du omregistrerer bil hos FDM, skal du medbringe følgende:

  • Bilens originale registreringsattest (begge sider)
  • Dokumentation for, at ny ejer har en ansvarsforsikring. Det kan for de fleste forsikringsselskaber ske digitalt i forbindelse med omregistreringen. Enkelte kræver et forsikringsbevis (læs mere nedenfor)
  • Penge til gebyr for omregistrering af bil
  • Billedlegitimation
  • Fuldmagt (hvis sælger omregistrerer på vegne af køber)

Du kan omregistrere en bil uden syn, hvis den er under fire år, eller hvis der er gået mindre end to år siden sidste periodiske syn. Omregistrering af din bil kan ske hos FDM på et af vores synssteder eller online ved skat.

Du skal ikke være medlem af FDM for at omregistrere bilen. Du kan køre direkte til et FDM testcenter eller booke tid på forhånd, hvis du ikke ønsker ventetid.

    Bestil omregistrering her

    Omregistrer sammen

    Omregistrering af din bil kan ske hos FDM på et af vores synssteder eller online ved skat

    Selv om en ny ejer har tre uger til at omregistere bilen, anbefaler FDM, at I sammen omregistrerer til den nye ejer. Hvis du er sælger af bilen, er det sikreste for dig, at du og køber sammen omregistrerer bilen.

    Omregistrering ved dødsfald

    Hvis den registrerede ejer af et køretøj afgår ved døden, er det boet efter den afdøde, der har pligt til at afmelde køretøjet senest seks måneder efter dødsfaldet. Dette gælder dog ikke, hvis der forinden anmeldes en ny ejer af køretøjet i stedet for den afdøde, eller køretøjet er registreret med flere ejere.

    Omregistrering af bil online

    SKATs hjemmeside kan I omregistrere elektronisk. Det gør I ved at logge på "Tast selv borger" og vælge Motorregister. Omregistreringen på hjemmesiden er uden fortrydelsesret. Du får derfor ikke pengene tilbage, hvis du taster forkert. Husk, at køber skal have NemID klar.

    Købesum overdrages

    Når bilen er omregistereret får køber en midlertidig registreringsattest udleveret. Den nye registreringsattest kommer efterfølgende med posten.

    Før køber kører med bilen, skal du som sælger sikre dig købesummen. Det kan ske i form af kontanter eller ved at køber overfører pengene til din bankkonto. I så fald skal pengene være registreret på din konto, før du udleverer bilen.

    Læs også: Bilsalg til privatperson

    Sådan dækker forsikringen 

    I op til tre uger efter salget af en bil, er bilen dækket af sælgers forsikring, hvis bilen ikke forinden er omregistreret til den nye ejer. Ved omregistreringen får dit forsikringsselskab får automatisk besked fra SKAT om, at forsikringen skal ophøre på grund af ejerskifte. Den forudbetalte vægt- eller ejerafgift refunderes til dig. Vælger du at lade køber køre af sted i bilen før en omregistrering - efter at du har modtaget betalingen - er det vigtigt, at du straks underretter dit forsikringsselskab om salget.

    De noterer, at forsikringen skal ophøre tre uger efter ejerskiftet og giver SKAT besked. Du skal gemme slutsedlen som dokumentation for, at du har solgt bilen, og hvem den er solgt til. Sker der en skade i denne periode, belastes din forsikring ikke.

    Køber skal dokumentere, at bilen kan ansvarsforsikres. Det kan ske via et forsikringsbevis eller digitalt i forbindelse med omregistreringen. Det er ikke alle forsikringsselskaber, der kan levere oplysningen digitalt. Som køber må du eventuelt på forhånd kontakte dit forsikringsselskab for at sikre, om du skal medbringe et forsikringsbevis eller om det kan klares digitalt.

    Læs også: Tjekliste når du tegner forsikring

    Medlem af FDM

    Som medlem af FDM kan du til enhver tid spørger vores juridiske og tekniske rådgivere. Bliver du i tvivl om din bilhandel, så kontakt os, før du skriver under. Er du ikke medlem, kan du oprette et medlemskab i forbindelse med dit bilkøb. Vi hjælper dig til et sikkert bilkøb fra start til slut.

    Bliv medlem