Før du tager afsted, er det en god idé, at have undersøgt markedet ordentligt, så du ved præcis, hvilken bil du ønsker og hvilke krav, du skal opfylde. Det er svært for de fleste at overskue de økonomiske konsekvenser, hvis ikke man har overblikket fra begyndelsen.
Undersøg markedet
Undersøg markedet hos både private og hos forhandler i Danmark og udlandet. Når du har besluttet dig for hvilken bil, der passer til dine behov, så kan du søge efter den konkrete bil i udlandet via fx:
www.mobile.de
I de udvidede søgninger på hjemmesiderne kan du definere specifikke ønsker til fx udstyr. Når du finder et eller flere match på interessante biler, så husk at tjekke, at det stadig er en god pris i forhold til samme bil og udstyr i Danmark.
Se video: Bliv klar til turen
Privat køb eller bilforhandler
FDM anbefaler generelt, at du importerer bil via en forhandler og gerne en større mærkeforhandler. Det giver større tryghed, og du kan ofte bedre stole på informationerne om bilen. Det kan også være en mulighed at forhandle en aftale om eventuel "Europa-garanti", så du får mulighed for at benytte et værksted i Danmark, hvis der viser sig fejl på bilen efter købet.
Bestil brugtbiltest
Undersøg muligheder for at få bilen testet på stedet, så du ikke kommer hjem med en bil fuld af overraskelser. Både ADAC, DEKRA og TÜV tilbyder brugtbiltest. Bestil testen i forvejen, så du ved, at der er tid til dig, når du ankommer. FDM har ikke samarbejde med de respektive udbydere, men du kan læse mere om udbydernes tilbud her:
Hjemtransporten
Husk at undersøge på forhånd, hvordan du får bilen transporteret hjem. Skal du fx bruge danske prøveplader, skal du anskaffe disse i forvejen via SKAT. Det kan også være at bilen skal transporteres af en vognmand. Her er det en god idé, at indhente flere tilbud på forhånd.
Læs mere: Hjemtransport af importeret bil
Få råd og vejledning
Størstedelen af de biler der importeres til Danmark kommer fra Tyskland. Derfor er vejledningerne primært dækkende for Tyskland. Skal du importere bil fra et andet land, kan du kontakte FDMs medlemsrådgivning for råd og vejledning. Her sidder teknikere og jurister med erfaring i import. Har du generelle spørgsmål om import, er du også altid velkommen til at kontakte os.
Trin for trin - alle faserne for import
Er import for dig og hvad kræver det?
Før du tager afsted - hvad skal du have klar?
Hjemtransport af bilen - hvilke lovkrav skal du overholde?