Hvor sikker er den brugte bil?

Det er ofte prisen, der ses på, når der skal handles brugt bil. Sikkerheden bør dog vægte højt. Se hvad du skal lægge vægt på, hvis du ønsker en sikker brugt bil.

Se hvad du skal lægge vægt på, hvis du ønsker en sikker brugt bil.
Viden

Overvejer du at investere i en ældre brugt bil, så er der sandsynligvis ikke samme sikkerhedsudstyr som i en ny bil. Det betyder ikke, at den brugte bil ikke er sikker, det betyder blot, at du skal være ekstra opmærksom på, hvilket udstyrsniveau den brugte bilen har.

Vil du undgå de værste fælder, når du skal købe brugt bil? I FDMs e-bog om køb af brugt bil får du en guide til hele dit bilkøb og vores eksperters svar på mange af de spørgsmål, der melder sig.
Hent e-bog

Euro NCAP sikkerhedstest 

Siden midten af 90’erne har Euro NCAP sikkerhedstestet europæiske biler. Via et femstjernet pointsystem er biler testet for, hvor godt de klarer sig i en kollisionstest. Stjernerne er desuden givet efter hvilket sikkerhedsudstyr, bilfabrikkerne leverer bilerne med.

Som udgangspunkt er FDMs anbefaling, at en bil med fire stjerner fra Euro NCAP er en sikker bil at købe. Det er dog værd at huske, at jo ældre bilen er, jo større er sandsynligheden for, at de gamle fire stjerner ikke længere er på højde med de fire stjerner, der gives i dag. Samtidig er biler, der er nyere end 2015 testet efter en helt ny standard, hvor testresultater helt ned til tre stjerner faktisk er udtryk for en bil med et acceptabelt sikkerhedsniveau. Man skal derfor altid sammenholde antallet af stjerner med test-året.

Som udgangspunkt er FDMs anbefaling, at en bil med fire stjerner fra Euro NCAP er en sikker bil at købe.

Se mere: Hvor mange stjerner har din bil?

Hvad bør du lægge vægt på?

Der udvikles løbende nyt sikkerhedsudstyr til bilerne. Hvis du ønsker et acceptabelt sikkerhedsniveau på din brugte bil, anbefaler FDMs eksperter, at du lægger vægt på følgende: 

  • Helst fire eller fem Euro NCAP stjerner
  • Der er gardinairbags 
  • Bilen har ESC/ESP (anti-udskridning, som har været EU lovkrav siden 2011 på nye personbiler)
  • Der er Isofix (hvis der skal børn i bilen)

Nye krav fra 2016

Euro NCAP strammer jævnligt kravene til bilernes sikkerhedsniveau. Fra 2016 skærpes kravene endnu en gang, hvilket betyder, at det nu bliver sværere for bilfabrikanterne, at opnå stjernerne. Det betyder også, at biler der fik minimum fire stjerner i 2015 ikke nødvendigvis kan opnå samme gode resultat i 2016. Vær derfor opmærksom på, hvad der udløste stjernerne før 2016.

Læs også: Det betyder Euro NCAP-stjernerne

Brug også FDMs brugtbiltest

Udover Euro NCAP’s sikkerhedstest, er FDMs test af brugte biler også en stor hjælp, når du skal købe brugt bil. FDMs eksperter går bilerne efter i sømmene og sammenholder fejlstatistikker og erfaringer på modelgenerationerne.

Se her: FDMs test af brugte biler

Rådgivning om bilkøb

Som medlem af FDM kan du få hjælp til både det tekniske og juridiske, når du skal købe bil. Spørg eksperterne til råds undervejs.

Kontakt FDM Rådgivning