Færdselsregler i Belgien

Se hvilke færdselsregler der gælder og få tip til, hvad du ellers skal være opmærksom på, når du skal på kør selv-ferie i Belgien.

Seværdighed i Belgien.
Viden

Skal du på kør selv-ferie til et andet land – eller har du i forbindelse med en forretningsrejse brug for at leje bil og køre i udlandet – så er det godt at forberede sig på de færdselsregler, der gælder i det pågældende land. Her har vi samlet et overblik over de færdselsregler, der gælder i Belgien, samt andre nyttige informationer om at køre bil i landet.

Illustration af underoverskrift

IllustrationHvilke regler for vigepligt gælder i Belgien?

Færdselsreglerne i forhold til vigepligt er som i Danmark. Vær dog opmærksom på, at sporvogne altid har forkørselsret.

Illustration af underoverskrift

IllustrationHvad er promillegrænsen i Belgien?

Færdselsreglerne i forhold til  promillegrænse er som i Danmark.

Illustration af underoverskrift

IllustrationHvilke regler gælder for mobiltelefon i Belgien?

Færdselsreglerne i forhold til mobiltelefon er som i Danmark.

Illustration af underoverskrift

IllustrationHvilke regler er der for radardetektor i Belgien?

En GPS med kort, der angiver placeringen af faste hastighedskameraer er tilladt. Men udstyr, som aktivt søger efter hastighedskameraer eller forstyrrer politiets udstyr, er forbudt.

Illustration af underoverskrift

IllustrationHvilke krav er der til lygteføring i Belgien?

Motorcykler skal køre med mindst nærlyset tændt døgnet rundt. Danske biler må køre med kørelyset tændt i dagtimerne.

Illustration af underoverskrift

IllustrationHvilke krav er der til placering på vejen ved kø i Belgien?

Når du kører på de belgiske motorveje og veje med mindst 2 kørebaner i hver retning, skal du huske de såkaldte nødkorridorer, hvis der opstår kø. Så snart der er optræk til kø, skal alle bilister sørge for at skabe en nødkorridor på vejen. De, der kører i den venstre vognbane skal holde så langt til venstre som muligt. De, der kører i højre vognbane (og en evt. midterbane) skal holde så langt til højre som muligt.

Illustration af underoverskrift

IllustrationHvilke regler gælder for parkering i Belgien?

I forhold til parkering skal du orientere dig lokalt. For handicapparkering gælder de europæiske regler.

Læs mere: Handicapparkering i Danmark og EU-lande

Illustration af underoverskrift

IllustrationHvad skal du gøre, hvis du er involveret i et trafikuheld i Belgien?

Bliver du involveret i en ulykke, skal du vise dit ID-kort/pas til anden involveret part, og ved uenighed skal I kontakte politiet og afgive forklaring.

Er der personskade, skal politiet altid tilkaldes. Ankommer politiet ikke inden for rimelig tid, kan du afgive forklaring på nærmeste politistation.

Ring 112 for at få hhv. brandvæsen, politi eller ambulance.

Læs mere: Sådan forholder du dig ved uheld i udlandet

Illustration af underoverskrift

IllustrationHvad gælder for bøder i Belgien?

Politiet kan idømme og opkræve bøder på stedet.

Få overblik over, hvilke regler der gælder om bøder i Europa, og se de aktuelle takster for udvalgte trafikforseelser i vores artikel om emnet.

Læs mere: Få overblik over bøder i Europa

Illustration af underoverskrift

IllustrationHvordan er reglerne for camping i Belgien?

Camping er forbudt på offentlige veje i mere end 24 timer i træk, men tilladt for mindre end 24 timer på betingelse af, at det ikke er forbudt af lokale regler, og at det ikke begrænser den normale brug af det offentlige område.

Det er også forbudt at campere langs kysten, tæt på et drikkevandsreservoir og på bevaringsværdige steder.

Camping i offentlige naturområder er forbudt i Flandern. Andetsteds skal campister først spørge ejer eller det lokale politi, hvis jorden er ejet af kommunen eller provinsen, om tilladelse til at campere.

Læs mere: Bliv klar til campingferien

Illustration af underoverskrift

IllustrationHvilke hastighedsgrænser gælder i Belgien?

By: 50 km/t

Landevej: 90 km/t

Motorvej: 120 km/t

Hastighedsgrænserne gælder både for almindelige personbiler, motorcykler, autocampere samt biler med anhænger. Hastighedsgrænserne er gældende, medmindre andet er skiltet.

Illustration af underoverskrift

IllustrationBetaler man vejafgifter i Belgien?

I flere europæiske lande skal man betale vejafgifter for f.eks. at køre på motorveje, gennem tunneller og bjergpas og over broer. Betaling kan foregå på stedet, ved køb af mærkat, eller ved brug af elektronisk enhed eller andet. Få overblikket i vores artikel om emnet.

Læs mere: Vejafgifter, mærkater og betaling i Europa

Illustration af underoverskrift

IllustrationEr der miljøzoner i Belgien?

I flere europæiske lande er der indført miljøzoner og andre kørselsrestriktioner eller -forbud. Nogle lande har krav om køb af miljømærkat eller registrering af bil, hvis man ønsker at køre i miljøzoner. Få overblikket i vores artikel om emnet.

Læs mere: Miljøzoner og mærkater i Europa

Illustration af underoverskrift

IllustrationHvilke krav om sikkerhedsudstyr gælder i Belgien?

I flere europæiske lande er der andre regler for hvilket sikkerhedsudstyr, det er obligatorisk at medbringe i bilen.

Få overblikket i vores artikel om emnet.

Læs mere: Regler for sikkerhedsudstyr i bilen i Europa

Illustration af underoverskrift

IllustrationKan der gælde andre regler om autostole i udlandet?

Der kan være forskellige regler for autostole og for hvordan børn skal fastspændes i bilen i andre lande. Se vores samlede oversigt, så du ved, hvilke regler du skal følge i Belgien og andre lande, du eventuelt skal til. 

Læs mere: Regler for autostole i andre lande

Illustration af underoverskrift

IllustrationKan der gælde andre regler for vinterdæk i udlandet?

Flere lande i Europa har regler om brug af vinterdæk, pigdæk og snekæder. Vær også opmærksom på, at der kan være andre krav til dækmønsterdybde i andre lande.

Læs mere: Regler om vinterdæk i andre lande Illustration af underoverskrift

Mangler du noget til kør selv-ferien?

I FDMshop.dk finder du et bredt udvalg af gode produkter og udstyr til kør selv-ferien. Du behøves ikke være medlem af FDM for at handle i FDMshop.dk. 

Besøg FDMshop.dk