Færdselsregler i Canada

Se hvilke færdselsregler der gælder og få tip til, hvad du ellers skal være opmærksom på, når du skal på kør selv-ferie i Canada.

Landskab og vej i Canada.
Viden

Skal du på kør selv-ferie til et andet land – eller har du i forbindelse med en forretningsrejse brug for at leje bil og køre i udlandet – så er det godt at forberede sig på de færdselsregler, der gælder i det pågældende land. Her har vi samlet et overblik over de færdselsregler, der gælder i Canada, samt andre nyttige informationer om at køre bil i landet.

Hver af de 12 provinser har deres egne færdselsregler. Generelt har reglerne dog en del fællestræk, så der er ikke større vanskeligheder ved at køre fra en stat til en anden, men vær opmærksom på skiltning.

Skillestreg

IllustrationBetaler man vejafgifter i Canada?

Der er kun én betalingsvej i Canada: Hovedvej 407 i nærheden af Toronto. Betaling foregår automatisk, og regningen sendes til den registrerede ejer.

Skillestreg

IllustrationHvad gælder for bøder i Canada?

Bøder må i visse provinser opkræves på stedet.

Skillestreg

IllustrationHvilke regler er der for brug af mobiltelefon i Canada?

Reglerne for at anvende håndholdt mobiltelefon er som i Danmark.

Skillestreg

IllustrationHvad er promillegrænsen i Canada?

Som udgangspunkt er promillegrænsen 0,8, men langt de fleste provinser har fastsat en lavere grænse, typisk 0,5. For chauffører under 21 er grænsen 0,0 promille.
Det er desuden forbudt at køre med en åben flaske eller dåse med øl, vin eller spiritus i bilen.

Skillestreg

IllustrationHvilke krav er der til lygteføring i Canada?

Du skal altid som minimum have nærlyset eller kørelys tændt i Canada.

Skillestreg

IllustrationHvilke regler gælder om vigepligt i Canada?

Føreren af ethvert køretøj, der nærmer sig et kryds, der ikke er kontrolleret af trafiklys eller politiet, skal holde tilbage for køretøjer, der kommer fra højre.

Vigepligten i og ved rundkørsler varierer fra stat til stat.

Skillestreg

IllustrationHvad betyder afstribningen på vejen i Canada?

Hvide striber adskiller kørebanerne for kørsel i samme retning, gule striber adskiller baner, hvor der køres i modsat retning.

Skillestreg

IllustrationEr det forbudt at overhale skolebusser i Canada?

Det er forbudt at overhale eller køre forbi gule skolebusser, hvor passagerer er ved at stå på eller af bussen. Det samme gælder for sporvogne.

Skillestreg

IllustrationHvilke regler gælder for parkering i Canada?

Det er forbudt at parkere på hovedvejene.

Der er særlige pladser til handicapbiler, som er markeret med et kørestolssymbol. Kun biler med et internationalt handicapbevis må benytte disse pladser. 

Handicapbevis udstedt i Danmark accepteres som udgangspunkt i alle provinser.

Skillestreg

IllustrationHvad er reglerne for camping i Canada?

Det er oftest forbudt at campere eller overnatte uden for offentlige eller private campingpladser. 

Skillestreg

IllustrationKan der gælde særlige regler for kørsel med påhængskøretøj i udlandet?

Vær opmærksom på, om du lovligt må køre med din trailer eller campingvogn.

Læs mere: Reglerne for kørsel med anhænger i udlandet

Skillestreg

IllustrationHvordan er hastighedsgrænserne i Canada?

I Canada fastsætter hver enkelt provins sine egne hastighedsgrænser. Derfor skal du være meget opmærksom på skiltningen. 

Skillestreg

IllustrationHvad skal du gøre, hvis du er involveret i et trafikuheld i Canada?

Uanset hvor lille et uheld er, som du er involveret i, har du pligt til at stoppe. Alle uheld med personskade skal straks anmeldes til politiet.

Ring 911 for ambulance, politi og brandvæsen.

Læs mere: Uheld på kør selv-ferien

Skillestreg

IllustrationKan der gælde andre regler om autostole i udlandet?

Der kan være forskellige regler for autostole og for hvordan børn skal fastspændes i bilen i andre lande. Se vores samlede oversigt, så du ved, hvilke regler du skal følge i Canada.

Læs mere: Regler for autostole i andre lande Skillestreg

Mangler du noget til kør selv-ferien?

I FDMshop.dk finder du et bredt udvalg af gode produkter og udstyr til kør selv-ferien. Du behøves ikke være medlem af FDM for at handle i FDMshop.dk. 

Besøg FDMshop.dk