Hvad du skal være opmærksom på i Tyrkiet

Viden

Se her, hvad du skal være opmærksom på, når du skal på kør selv-ferie i Tyrkiet

Tyrkiet byder på mange gode strande ved Middelhavet og som her Oludenis ved Sortehavet

Vejafgifter

 I Tyrkiet skal man betale vejafgifter for at køre på motorveje og over broerne over Bosphorustrædet. Man betaler motorvejsafgift via en mærkat, der sørger for automatisk elektronisk registrering.

SE HER: Mere om vejafgifter i Tyrkiet

Vejforhold
De tyrkiske hovedveje er i nogenlunde stand, men veje på landet er ramt af regn og smeltet sne i foråret og her skal man også være opmærksom på at dyr kan strejfe om på vejen. Undgå så vidt muligt at køre om natten pga. dårlig vejskiltning, vejskader m.v. Der er ofte efterladte køretøjer i vejkanten og nogle køretøjer kører evt. uden lys.

Bjergpas
Nogle bjergveje er smalle og snoede og gør det vanskeligt for biler med campingvogne. Bjergpas er konstant ryddet om vinteren og er åbne for trafik hele året rundt. I det østlige Tyrkiet kan nogle bjergpas være midlertidigt blokeret efter et tungt snefald.

Færdselsregler

Færdselsreglerne i forhold til  promillegrænse*, vigepligt og tale i håndholdt mobiltelefon er som i Danmark.

* Ved kørsel med anhænger og for øvrige bilister er grænsen 0,0.

Bøder
Færdselspolitiet har ret til at udstede og opkræve bøder på stedet. Bøden nedsættes, hvis den er betalt inden 15 dage.

Lygteføring
Biler parkeret ved vejkanten skal have sidelyset tændt, medmindre bilen kan ses fra 150 meters afstand. Dansk registrerede motorkøretøjer må køre med kørelyset tændt om dagen.

Tegngivning
Brug af horn er forbudt undtaget i nødstilfælde. I byerne er der forbudskilte som gælder fra kl. 22 til solopgang. 

Parkering
Hvis en parkering forårsager hindring for den øvrige trafik, kan det give en bøde og køretøjet kan blive trukket væk.

Der er parkeringspladser reserveret til handicappede bilister. Disse er markeret med et kørestols symbol og er forbeholdt indehavere af et handicapskilt.

Camping
Der kræves ikke tilladelse til at campere på steder, der er egnede til camping. Men den tyrkiske bilklub TTOK fraråder bare at campere overalt, men opfordrer til at indhente tilladelse fra ejeren på en ordentlig campingplads eller af et beskyttet område.
Det er forbudt at parkere en campingvogn i nogle områder, fx beskyttede skove.
 

Hastighedsgrænserne i byen er 50/t som i Danmark og ellers gælder følgende:

 

Bymæssig bebyggelse, personbil med campingvogn/trailer 40 km/t
Landevej Personbil 90 km/t
Landevej 
Personbil med campingvogn/trailer
80 km/t
Motorvej 
Personbil
120 km/t
Motorvej 
Personbil med campingvogn/trailer
110 km/t

Uheld
En uheldsrapport skal udfyldes af alle parter ved ulykker med materielle skader. Der skal laves en politirapport ved biluheld med personskade. Vær høflig overfor politiet, men underskriv aldrig en politirapport, du ikke selv kan læse/forstå. Tag foto af ulykkesstedet til brug for evt. bevismateriale. Ring Ambulance: 112, Brand: 110, Politi: 155

Har du ikke kaskoforsikring eller vejhjælp med dækning i Tyrkiet, kan du tilkalde vejhjælp via Marm Assistance (anbefalet af den tyrkiske bilklub TTOK) som kan kontaktes på følgende nummer: +90 216 560 07 24..

SE HER: Hvordan du forholder dig ved uheld i udlandet

Sikkerhedsudstyr

Det er obligatorisk at medbringe to  advarselstrekanter, en førstehjælpskasse og en brandslukker. Ved motorstop stilles én advarselstrekant foran bilen og én bag bilen.  SE HER: Hvilket sikkerhedsudstyr, du skal have i bilen

Seler og autostole
Brug af seler er påbudt på for- og bagsæde. Du er dækket ved at følge de danske regler. Dog skal børn op til 150 cm i højden og 36 kg i vægt  placeres på bagsædet i en godkendt autostol. Børn over 150 cm kan anvende en sikkerhedssele på bagsædet, men de må ikke sidde på forsædet.

SE HER: Regler for autostole i andre lande

Dæk og snekæder
Pigdæk er forbudt. Snekæder anbefales om vinteren.
SE HER: Kravene til vinterudstyr i Europa

Værd at vide 

Tyrkiet har Tyrkiske Lira som valuta. Derudover kan man benytte internationale kreditkort som VISA og Mastercard

Toldregler

Spiritus/vin 1 liter/2 liter
Cigaretter - og 600 stk.
Cigarillos - og 100 stk.
Cigarer - eller 50 stk.
Tobak 250 g.

Reglerne for toldfri indførsel af alkohol og tobak gælder for personer over 18 år. Der må indføres 1 kg kaffe og 1 kg te, samt en begrænset mængde madvarer og op til 1 kg. chokolade.
Gaver op til en værdi af 450 ?, dog kun 150 ? for personer under 15 år.

SE HER: Se hos Skat hvad du må indføre fra Tyrkiet til et EU land

Nationalsproget er tyrkisk. 

I forhold til Danmark skal uret stilles en time frem.

Områdenummer til Tyrkiet er 00 90 + nr. Husk at udelade 0 i områdenummeret

Der benyttes 220 volt vekselstrøm. SE HER: Stiktyper for alverdens lande

Rygning og alkohol
Der gælder samme rygeforbud for offentlige rum og restauranter etc. som i Danmark. Minimumsalderen for at købe og indtage alkohol er 18 (16 med et måltid i en restaurant).

Rejseforhold
Det frarådes at rejse til området tæt på grænsen til Syrien (indenfor 10 km) samt provinserne Hakkari, Sirnak, Siirt og Tunceli. Der er en høj terrortrussel i Tyrkiet og besøgende rådes til at være opmærksomme i alle dele af landet.

Småkriminalitet, gaderøverier og lommetyveri er almindelige i de store Istanbul turistområder. Besøgende bør være på vagt over for mennesker, der tilbyder mad og drikke, som kan indeholde bedøvelse.
SE HER: Hvilke rejsedokumenter, du skal medbringe på kør selv-ferien

Inspiration til ferien i Tyrkiet

 Få inspiration til ferien i Tyrkiet hos FDM travel: 
SE HER: Tyrkiet hos FDM travel 

Få inspiration til ferien i Tyrkiet
www.tyrkietturisme.dk eller www.goturkey.com (engelsk)

Her finder du mere information

Tyrkiets ambassade i Danmark
copenhagen.emb.mfa.gov.tr

Danmarks ambassade i Tyrkiet
tyrkiet.um.dk/da

FDMs klubforbindelse (TTOK) i Tyrkiet
www.turing.org.tr

Læs mere på fdm.dk

Planlæg kør selv-ferien

Find vej på kør selv-turen med FDMs ruteplan

Se FDMs køprognose inden kør selv-ferien

Find din rejse til Tyrkiet hos FDM travel

Kort over Tyrkiet

 

Af