Hvad skal du være opmærksom på i Ukraine?

Viden

Se her, hvad du skal være opmærksom på, når du skal på kør selv-ferie i Ukraine

Floden Dnepr løber gennem Kiev, hovedstaden i Ukraine

Vejafgifter

Ukraine har nogle få motorveje  men der er ingen vejafgifter.

Færdselsregler

Bøder
Du skal være opmærksom på, at det på nuværende tidspunkt ikke er tilladt for politiet at opkræve bøder på stedet. Hvis du ikke har betalt bøden før din afrejse eller ved udløbet af den etablerede 15-dages periode, kan myndighederne tilbageholde dit køretøj, indtil bøden er betalt.

Bøder varierer fra 50 til 3400 UAH

Promilegrænse
Promillegrænsen er 0,0. Vær opmærksom på at bøden for promillekørsel er meget høj.

Parkering
I byer er parkering normalt begrænset til 30 minutter. Billetter kan købes fra P-vagter. Myndighederne kan sætte hjulklemme eller fjerne et køretøj, der er parkeret ulovligt. Der er ikke mange parkeringspladser reserveret for handicap bilister.

Camping
Det er tilladt at campere udenfor campingpladser, forudsat at der er opnået udtrykkelig tilladelse fra grundejeren eller en repræsentant (lejer, leder, en tjenestemand).

Hastigheder

Vejkategori Hastighedsgrænse
Boligområder 20 km/t
Bymæssig bebyggelse 60 km/t
Landevej, bil < 3,5 t 110 km/t
Andre veje, bil < 3,5 t 90 km/t
Motorvej, bil 130 km/t
Landevej, motorcykel og bil med anhænger < 3.5 t 80 km/t
Motorvej, motorcykel og bil m. anhænger < 3.5 t 80 km/t

NB: hastighedsgrænser er ikke altid skiltet. Du skal selv se, om du er i et bebygget område eller ej.

Vejforhold
Generelt er vejene i Ukraine i dårlig stand. Ved rejse mellem byerne om natten skal du være ekstra opmærksom pga. utilstrækkelig gadebelysning og fodgængere, der går langs siden af vejen i landdistrikterne. Derudover er der generelt mangel på disciplin i bytrafikken.

Uheld
Når et udenlandsk køretøj er involveret i en ulykke, er det obligatorisk at ringe til politiet, selvom der kun er materielle skader.
Politi: 102, Ambulance: 103, Brandvæsen: 101

Har du ikke kaskoforsikring eller vejhjælp med europadækning, kan du tilkalde vejhjælpsfirmaet "112 Ukraine" hele døgnet på tlf.  +38 097 668 3830 med engelsk talende personale.

Er du kaskoforsikret, bør du altid ringe til SOS International på +45 70 10 50 50 for at høre, hvordan du skal forholde dig.

Læs mere om SOS International

Regler og sikkerhedsudstyr

Det er obligatorisk at medbringe førstehjælpskasse, brandslukker og advarselstrekant eller et blinkende rødt lys er påkrævet i tilfælde af en ulykke

Seler og autostole
Føreren og forsædepassageren i bilen skal bruge sikkerhedssele.
Børn under tolv år og mindre end 145 cm i højden, skal bruge en godkendt autostol.

Dæk
Mønsterdybden på dæk skal minumum være 1,6 mm. FDM anbefaler dog 3 mm. Ved vinterforhold, ca fra november til april, skal køretøjer have vinterdæk på alle hjul, med en mønsterdybde på mindst 4 mm. Det er tilladt at anvende snekæder.

Værd at vide

Ukraine er ikke medlem af EU og den lokale valuta ukrainske grynia (UAH). Kreditkort accepteres de fleste steder i Kiev og tildels i de andre større byer. Ukraine ligger i tidszonen 1 time foran Danmark.

Følgende varer kan toldfrit importeres til Ukraine:

200 cigaretter eller 50 cigarer eller 250 g tobak,
1 liter spiritus eller 2 liter vin
Artikler, gaver, souvenirs, op til en værdi af 500 euro for rejsende, der ankommer med bil

Rygning:
Det er forbudt at ryge i offentlige transportmidler (inkl. taxa), elevatorer, hospitaler, uddannelsesinstitutioner, sportsbygninger samt kontorer, fabrikker og institutioner. I de sidste tre nævnte steder er rygning kun tilladt i udpegede områder.
Bøden for rygning på forbudte steder er 51-170 UAH, og i tilfælde af gentagelse - 170-340 UAH. Ved rygning i offentlig transport - 85-340 UAH.

Rejseforhold
Ved grænsen til Ukraine skal du vise både registreringsattest og dit pas og skrive registreringsnummeret på din bil i immigratrionskortet. Herefter stemples dit pas med et "midlertidig import" stempel med oplysninger om registreringsnummeret. Denne formalitet er gratis.
Når du forlader landet får dit pas atter et stempel, der beviser, at køretøjet er taget ud af Ukraine.

Sikkerhed
Gade kriminalitet er et stigende problem, især mod udenlandske turister, som bør være årvågne på gaden, på hoteller og restauranter, og i offentlig transport. Du skal være på vagt, når du bruger et kreditkort, og sørg for at det ikke forsvinder af syne. Antallet af pengeautomater er konstant stigende og findes normalt i banker, butikker, nogle hoteller og restauranter. Det anbefales kun at bruge pengeautomaterne i dagtimerne og på steder, hvor det ikke er muligt at blive observeret på nært hold.

"Tegnebog scam"
Denne meget almindelig fidus involverer at droppe en tegnebog eller bundt af penge foran en turist, der tilbyder at dele pengene. Besøgende bør straks gå væk uden at deltage i samtalen.

Racisme
Voldelige racistisk motiverede angreb af racistiske "skinheads" er et voksende problem i Kiev og andre store byområder. Rejsende af asiatisk eller caribisk herkomst rådes til at være ekstra opmærksomme, men enhver udenlandsk statsborger, der kan identificeres som en ikke-russisk kan også være et mål for overfald.

SE HER: Hvilke rejsedokumenter, du skal medbringe på kør selv-ferien

Inspiration til ferien i Ukraine

Få inspiration til ferien i ukraine
www.traveltoukraine.org/ eller www.ukraine.com/ (begge er på engelsk)

Her finder du mere information

Ukraines ambassade i Danmark
denmark.mfa.gov.ua/en

Danmarks Ambassade i Ukraien
ukraine.um.dk/

FDMs klubforbindelse i Ukraine
112 UA

Læs mere på fdm.dk

Planlæg kør selv-ferien

Find vej på kør selv-turen med FDMs ruteplan

Se FDMs køprognose inden kør selv-ferien

Kort over Ukraine

 

Af