Autostol: Regler og lovgivning

Børn under 135 cm i højden skal sidde i en godkendt autostol, når du kører med dem i bilen. Få et overblik over, hvad loven kræver.

Børn under 135 cm i højden skal sidde i en godkendt autostol, når du kører med dem i bilen. Få et overblik over, hvad loven kræver.
Fotograf:

Foto

FDM
Viden

I de første mange år af et barns liv skal det sidde i en autostol, når det er passager i en bil. Ifølge loven skal alle børn under 135 cm i højden i person- og varebiler indtil 3.500 kg være fastspændt under kørsel.

Her kan du danne dig et overblik over, hvad loven kræver i forbindelse med børn i autostol:

De lovpligtige mærker

For at din stol er lovlig, skal den være ECE-godkendt. Det kan du se, om den er, ved at kigge efter ECE-mærket. Et ECE-mærke fortæller, at stolen lever op til EU's krav. ECE-mærket er efterfulgt af tal, som indikerer, hvornår stolen er godkendt. Følgende mærker er lovlige:

  • ECE-44-03
  • ECE-44-04
  • ECE-R-129

Find autostole hos FDM

Højdekrav frem for alderskrav

Reglen om at børn skal være spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til alder, størrelse og vægt, gælder alle børn under 135 cm i højden. Er der ikke plads på bagsædet til sikkerhedsudstyr til et tredje barn, kan et overskydende barn på 3 år eller derover nøjes med at anvende bilens almindelige sikkerhedssele selvom barnet er under 135 cm.

Læs også: Sådan vælger du den rigtige autostol

For at din stol er lovlig, skal den være ECE-godkendt. Det kan du se, om den er, ved at kigge efter ECE-mærket

Autostol eller selepude

Indtil dit barn er 3-4 år, bør det sidde i en autostol - gerne bagudvendt. De lidt større børn sættes på en selepude. FDM anbefaler at du vælger en selepude med ryglæn frem for en selepude alene. Ryglænet og hovedstøtten yder barnet beskyttelse, og sikrer at selen holdes rigtig på plads hen over hofte og skulder, så trykket fordeles korrekt i tilfælde af en kollision.

Fra barnet er ca. 10 år/25 kg (og mindst 135 cm høj), er barnet som regel stort nok til at bruge bilens almindelige sele. Det er dog vigtigt, at bilens sele sidder korrekt på barnet.

Læs også: Skal jeg vælge autostol eller selepude?

FDM anbefaler bagsædet

FDM anbefaler generelt, at børn altid placeres på bagsædet. Ønsker du at placere et barn på forsædet i en autostol, så se i bilens instruktionsbog, om det er muligt, og hvordan den skal monteres. Slå airbaggen fra og vær opmærksom på sædets placering i forhold til korrekt seleføring på barnet.

Er autostolen bagudvendt, er det både farligt og forbudt at placere den foran en aktiv airbag.

Læs også: Se seneste test af autostole

På nogle autostole kan du også sikre med en såkaldt Top-tether-strop. Den gør, at autostolens øverste del sikres bedre, så den ikke tipper fremad ved en kollision. Brug af Top-tether kræver, at bilen også har Top-tether-forankring. Det finder du kun på de nyere biler. Er du i tvivl om din bil har Top-tether-strop, kan du se i bilens instruktionsbog.

Video: Sådan skal børn på forsædet spændes fast

 

Under 15 år er førerens ansvar

Føreren skal sørge for, at passagerer under 15 år er spændt fast i det rigtige udstyr. Ellers koster det et klip i kørekortet.

Alt om autostole

Børn i varebiler

Reglerne for fastspænding af børn i autostole eller på selepuder gælder også for varebiler. Det er ikke tilladt at køre med passagerer i varerummet. Hvis familien består af to voksne og et barn, skal der være mindst tre fastspændingsmuligheder, så alle kan anbringes sikkert.

Barnet med i taxi

Taxien har ikke pligt til at medbringe sikkerhedsudstyr til børn. Ifølge loven må et barn alligevel medtages, men kun på bagsædet. Børn på 3 år og derover skal anvende taxiens almindelige sikkerhedsseler uanset om de passer perfekt til barnet eller ej. 

Læs også: Den første autostol

Dispensation - lejlighedsvis kørsel

Der kan dispenseres fra kravet om, at børn på tre år eller derover skal anvende særligt tilpasset sikkerhedsudstyr, når der er tale om lejlighedsvis kørsel over korte afstande i en bil, hvor der ikke er rådighed over sikkerhedsudstyret (autostol/selepude), og under forudsætning af, at barnet sidder på bagsædet. Begrebet ”korte afstande” vil ifølge Justitsministeriet bero på en domstolsafgørelse. Børn under tre år er ikke omfattet reglen om lejlighedsvis kørsel. De skal altid spændes fast i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til deres størrelse og vægt.

Skal dit barn ud at køre med andre, bør sikkerhedsudstyret følge med. 

Skal du uventet have et ekstra barn med i bilen, og er der kun har én autostol i bilen, er det dit eget barn, der skal sidde i autostolen. Ellers risikerer du både bøde og klip i kørekortet.

Se video: Hvordan får du barnets legekammerat med?

 

Over 9 personer

Føreren af en bil, der er indrettet til mere end 9 personer – føreren medregnet, er fritaget for ansvaret for, at børn under 15 år anvender autostol, selepude eller sikkerhedssele. Dog har føreren pligt til, før køreturens start, at sørge for, at passagerer under 15 år bliver oplyst om reglerne for anvendelse af sikkerhedsudstyr.

Orienteringen kan ske ved:

  • Orientering fra føreren
  • Orientering fra børnenes ledsager/gruppeleder
  • Audiovisuel orientering (video)

Alle skal fastspændes

Der må kun transporteres så mange personer i bilen, som der er siddepladser med sikkerhedsudstyr til. Husk at tænke over det, når der skal anskaffes ny bil.

Regler for autostole i andre lande

Vær opmærksom på, at der kan være andre regler for brug af autostole og sikkerhedsudstyr i andre lande. Sæt dig altid ind i reglerne inden du kører over grænsen.

Læs også: Regler for autostole i udlandet

Få hjælp af FDM

Som medlem af FDM kan du få hjælp til at finde den rigtige autostol til dit barn. Vi kan også rådgive dig om reglerne for fx kørsel med legekammerater og hvornår autostolen skal skiftes. I vores netbutik finder du et udvalg af de bedste autostole.

Bliv medlem