Sommerdæktest 2019

FDM har sammen med de europæiske søsterklubber testet 16 sommerdæk til minibiler, der er Danmarks største bilklasse. Kun få af de testede dæk var rigtig gode. I testen af sommerdæk til varevogne, minibusser og autocampere dumpede de fleste dæk testen

Sommerdæktest 2019
Viden

Danskerne har i de senere år opgraderet mikrobilerne til de lidt større minibiler. En stor del af disse biler skal nu til at have nye sommerdæk, og ejer du sådan en, kan du med fordel læse årets test af sommerdæk.

Hele 16 dækmærker har været til den store eksamen, og efter test af egenskaberne på tør og våd vej, opmåling af dækstøj, test af slidstyrken og ikke mindst afprøvning af dækkets rulleevne kan vi nu skille de gode dæk fra de dårlige. Kun to dæk er så gode, at de kan betegnes som et ualmindeligt godt køb. Syv dæk kan betegnes som gode, mens resten kun med nød og næppe kan betegnes som middelmådige.

Det bedste er et nyt dæk fra Bridgestone, Turanza T005, og det er sammen med et dæk fra Vredestein placeret helt i toppen. Continental og Goodyear, der plejer at klare sig fremragende, ryger denne gang ned i den gruppe, der blot kan betegnes som gode.

Se alle resultaterne her

Passer testen ikke med din dækstørrelse kan du få gode råd her.

Du kan også se resultaterne fra dæk-testene fra tidligere:

Se alle dæktest

Helårsdæk med gode manerer

Alle de testede dæk er i princippet sommerdæk, men et enkelt skiller sig ud ved også at have vinteregenskaber. Det er Michelin Cross-Climate+, der bedst af alt kan betegnes som et helårsdæk. Det klarer sig samlet set godt, og det er kun egenskaberne på tør vej, der trækker lidt ned. Men det triller fint ind på en flot tredjeplads.

En særlig interessant egenskab ved dækket fra Michelin er levetiden, der viste sig at være dobbelt så god som testens dårligste og klart den bedste i hele feltet. Der er ikke nogen dæk i testen, der er direkte farlige at køre med.

Læs også: Sommerdæk til bilen

Dæk til varevogne

Vi har også testet 16 dæk til varevogne, minibusser og autocampere. De er alle udviklet specielt til erhvervslivets behov, og her er det levetiden, der er i fokus. Generelt klarer alle dækkene sig derfor godt i lige præcis den disciplin.

De kan derfor lyde som et godt alternativ også for private bilister, der har biler, der anvender denne dækstørrelse. Men man skal se sig godt for, for ud af de 16 dæk faldt hele 11 dæk helt og aldeles igennem, da de blev testet på våd vej. Det får os til at fraråde køb af disse 11 dæk. Kun fem dæk klarer sig godt i denne test med et overraskende lavprisdæk fra Apollo som bedste i feltet.

Se alle resultaterne her

Få rabat på hjulskift