Autostolen mest sikker på bagsædet

Dine børn bør sidde på bagsædet og helst i en bagudvendt autostol så længe som muligt. Så sidder de nemlig sikrest.

Sådan placerer du din autostol sikrest, når du skal have børn med i bilen.
Fotograf:

Foto

FDM
Viden

Når det handler om børn i bilen, må du ikke gå på kompromis med sikkerheden. Er dine børn under 135 cm, skal de derfor sidde i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til deres alder, størrelse og vægt.

Godkendt sikkerhedsudstyr

Du kan se, om en autostolen er godkendt, ved at den er forsynet med et af følgende mærker:

  • ECE 44-03
  • ECE 44-04
  • R129-00

Det sidste mærke viser, at det er en såkaldt i-Size autostol, som er en nyere sikkerhedsstandard.

FDM anbefaler, at du altid monterer autostole på bilens bagsæde. Her sidder dine børn nemlig sikrest

Læs også: Værd at vide om i-Size

Hvor må du montere autostolen?

Med mindre producenten selv forbyder det, er der ikke noget krav om, hvor i bilen du må montere en autostol. Du må altså godt montere en autostol på passagersædet. FDM anbefaler dog, at du altid monterer autostole på bilens bagsæde. Her sidder dine børn nemlig sikrest. Kun hvis der ikke er plads på bagsædet, bør en tredje eller fjerde autostol foran være en mulighed.

Husk, at det er ulovligt at montere en bagudvendt autostol foran en airbag på bilens passagersæde. Derfor skal du huske at slå den fra og skubbe sædet så langt tilbage som muligt. Er det ikke muligt at slå airbaggen fra, må kun fremadvendte autostole monteres her.

Læs også: Guide til valg af autostol

Barnet skal sidde sikkert

Børn sidder sikrest bagudvendt

De mindste børn sidder typisk i en bagudvendt autostol til de er omkring 18 måneder. Selvom det betyder, at du måske føler, at du har en dårligere kontakt med barnet, bør du dog vente længst muligt med at ’vende’ dine børn, og gerne til de er over tre år. Børn i bagudvendte autostole sidder nemlig sikrest. Sidder dine børn fremadvendt i to-tre-års alderen, øges risikoen for alvorlige skader i tilfælde af en frontalkollision med op til fem gange.

Køb autostol hos FDM

Sidder dine børn fremadvendt i to-tre-års alderen, øges risikoen for alvorlige skader i tilfælde af en frontalkollision med op til fem gange.

i-Size krav

Mens der ikke er noget krav til, hvor længe dine børn skal sidde bagudvendt i en autostol med ECE 44-03 eller 44-04 godkendelserne, er det anderledes for i-Size-stole. Hvis det er en såkaldt kombistol, der både kan bruges bagudvendt og fremadvendt, er det et krav, at barnet har en vis længde, inden stolen vendes, så dit barn sidder fremadvendt. Kravet står på stolen og i stolens brugsanvisning.

Læs også: Værd at vide om i-Size

Brug af Top-tether-strop

På nogle autostole kan du også sikre med en såkaldt Top-tether-strop. Den gør, at autostolens øverste del sikres bedre, så den ikke tipper fremad ved en kollision. Brug af Top-tether kræver, at bilen også har Top-tether-forankring. Det finder du kun på de nyere biler. Er du i tvivl om din bil har Top-tether-strop, kan du se i bilens instruktionsbog.

Undersøg pladsen inden køb

At have en bagudvendt autostol på bagsædet kræver plads. Selvom din bil umiddelbart virker stor, er det ikke ensbetydende med, at det også gælder pladsen på bagsædet. Det kan også være, at bilens gulv ikke tillader et støtteben, som flere bagudvendte autostole med base ofte har.

Der findes ingen liste over, hvilke biler der har god plads til bagudvendte autostole. En svensk undersøgelse fremhæver dog især modellerne:

  • Volvo XC 70/V70
  • Kia Sportage
  • VW Passat
  • Skoda Octavia

Er der plads nok?

Står du og skal købe bil med plads til bagudvendt autostol, skal du undersøge, om der rent faktisk er plads til en, inden du handler bil. Præcis som når du sikrer dig, at bilen har plads til familiens barne- eller klapvogn.

Prøv at montere en bagudvendt autostol inden køb. Nogle bagudvendte autostole kræver mere plads end andre. Derfor kan bilen godt have plads nogle autostole, mens andre kræver for meget plads.

Væsentligst er, at det er en autostol, der klarer sig godt i FDMs autostoletest.

Læs også: FDM autostoletest 2017