Sådan får du 20% rabat på entré
- Dit betalingskort skal være tilknyttet FDM-fordele. Tilknyt dit kort her
- Betal med dit tilmeldte betalingskort ved ankomst.
Nationalhistorisk Museum - Frederiksborg Slot
Frederiksborg Slot
3400 Hillerød
Find vej til Nationalhistorisk Museum
Oplev 500 års Danmarkshistorie
Det Nationalhistoriske Museum har haft til huse på Frederiksborg Slot siden 1878. Museet blev oprettet på initiativ af Carlsbergs grundlægger, brygger J. C. Jacobsen, og drives i dag som en selvstændig afdeling af Carlsbergfondet.
Frederiksborg fortæller 500 års danmarkshistorie gennem en rig samling af portrætter, historiemalerier, møbler og kunstindustri, og fortællingerne understøttes af slottets smukke historiske omgivelser.
På museet stifter man bekendtskab med personer og begivenheder, der har været med til at forme landets historie fra middelalderen til det 21. århundrede.
Museets fine periodeinteriører og slottets imponerende pragtrum giver et sansemættet indtryk af skiftende stilarter og perioder, samt tidligere tiders omgangsformer.
Museets portrætsamling udgør landets største og betydeligste, og samlingen af malerier, buster, tegninger og fotografier suppleres løbende med nye værker.
Med skiftende særudstillinger, faste søndagsomvisninger og sæsonaktiviteter for børn holder museet dialogen med fortiden i gang og sætter perspektiv på danmarkshistorien og portrætkunsten.
Frederiksborg byder velkommen hver dag, året rundt!
Begrænsninger
Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatordninger og/eller kampagner.
Forbruger- og formidlingsinformation
Rabatten vil oftest blive registreret i Mit FDM app og på FDM.dk i løbet af 24 timer, men der kan gå op til 10 dage. Rabatten vil blive udbetalt den 15. dag i måneden efter den er registret eller først kommende bankdag. FDM er alene formidler af samarbejdet med Nationalhistorisk Museum. Alle oplysninger og priser stammer fra Nationalhistorisk Museum. FDM kan derfor ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejlagtige eller mangelfulde informationer eller betingelser.