Kvalitetskontrol af FDMs testcentre

Kvalitet og service er to vigtige parametre for FDM. Derfor arbejder vi løbende på at sikre en høj kvalitet og en god kundeservice på vores test- og bilsynscentre.

Viden

FDM test og bilsyn er ISO 9001 certificeret, og det giver kunderne i test og bilsyn sikkerhed for en ensartet kvalitet. FDM test og bilsyn bliver løbende kontrolleret af Det Norske Veritas.
Derudover bliver FDM’s testcentre, i lighed med alle andre synsvirksomheder i DK, løbende kontrolleret af Trafikstyrelsen, i forbindelse med syn af køretøjer.

Udover Det Norske Veritas og Trafikstyrelsens tilsyn af FDM’s testcentre, udfører FDM også egenkontrol af kvaliteten og servicen på vores testcentre i form af ringprøvninger. Desuden bliver vores ansatte løbende tilbudt efteruddannelse i tekniske og salg- og serviceuddannelser. Vi gennemfører kundetilfredshedsmålinger og opfordrer derfor vores kunder til at udfylde et kundetilfredshedsskema efter et besøg på et af FDM’s testcentre.