Skade på bilen: Så meget taber bilen i værdi

En bil, der har fået en skade, har ikke nødvendigvis samme værdi længere. Selv om bilen er repareret, kan du have ret til erstatning for værdiforringelse.

Mand kigger på sin bil, der har fået en skade efter en ulykke.
Viden

Har din bil været skadet, kan du risikere, at bilen efterfølgende får en værdiforringelse. Det er derfor ikke altid nok at få forsikringsselskabet til at betale for, at skaden repareres. Du kan også være berettiget til en erstatning for værdiforringelsen.

Uanset om din bil har fået nye dele, er repareret, omlakeret med mere, kan den have fået en værdiforringelse. Det er et skøn, hvorvidt der er en værdiforringelse, og dette skøn beror på, hvorvidt bilen vil være mindre værd, end før den blev skadet. Der er altså en markedsbestemt værdiforringelse af bilen.

Illustration af underoverskriftKan man stille krav om erstatning?

Du kan have krav på erstatning for din bils værdiforringelse, men det gælder kun, hvis der er en skyldig modpart. Flere bilister oplever desværre, at de ikke får erstatning for værdiforringelse, eller at de får en mindre erstatning i forhold til det reelle beløb, som bilen har mistet i værdi.

Det skyldes, at forsikringsselskaberne benytter interne retningslinjer, der ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med dansk erstatningsret. 

Illustration af underoverskriftSkal modparts forsikring betale?

I første omgang er det din egen kaskoforsikring, det betaler for udbedring af skaden på din bil. Efterfølgende er det modpartens forsikringsselskab, der skal betale en eventuel erstatning for værdiforringelse.

Din modparts forsikringsselskab har du ikke indgået nogen forsikringsaftale med. Derfor bør afgørelsen om erstatning følge erstatningsretten og ikke selskabets interne retningslinjer. Det betyder, at uanset bilens alder skal du stilles økonomisk, som om skaden ikke var sket.

Illustration af underoverskriftEr værdiforringelsen korrekt?

Mener du, at du er berettiget til en erstatning for værdiforringelse efter en skade, skal du som det første skrive til skadevolders ansvarsforsikringsselskab. Er du i tvivl, om du efterfølgende får tilbudt den korrekte erstatning for værdiforringelse, kan du som medlem henvende dig til FDMs rådgivning.

Læs mere: Sådan kontakter du FDM

Brug for forsikring?

Husk, at du som medlem af FDM kan få adgang til forsikringer, der dækker bil, hus, indbo og meget mere.

Få forsikring​​​​