Vildmarksvejen langt mod nord klar til turister

En af Nordens mest øde og flotte veje, Vildmarksvägen i Midtsverige, har fået lagt asfalt på 65 km strækning. Nu er sneen ryddet væk, og vejen har sæsonåbning 4. juni.

Her ved sæsonstart ligger der meget sne langs vejen på noget af strækningen.
Bilist

Vildmarksvägen ligger i Midtsverige, på grænsen mellem Jämtland og Lapland. Kort: Google
Vildmarksvägen ligger i Midtsverige, på grænsen mellem Jämtland og Lapland. Kort: Google

Navnet Vildmarksvâgen fortæller ganske godt, hvad det handler om: Her kan man i almindelig bil komme usædvanligt langt ud i vildmarken.

Turen på grænsen af det nordlige Jämtland og det sydlige Lapland i Sverige er fra i år blevet mere bekvem, efter at 65 km af den højst beliggende strækning er blevet asfalteret.

100.000 ton grus

Det skete i efteråret, inden sneen faldt, og krævede bl.a. 100.000 ton grus.

Den usædvanlige vej er lukket i vinterhalvåret på grund af store snemængder, men nu er vejen ryddet til 2016-sæsonen og åbner 4. juni.

Vildmarksvägen er en af Sveriges højst beliggende veje - op til 875 meter over havet. Ruten går mellem Strömsund og Vilhelmina.

Anlagt 1969 som minevej

Hele strækningen er omkring 350 km lang. Den mest spektakulære og øde del går mod den norske grænse.
Hele strækningen er omkring 350 km lang. Den mest spektakulære og øde del går mod den norske grænse.

Vejen blev anlagt i 1969 for at give adgang til en mine, som blev nedlagt 20 år senere. Nu har turisterne glæde af vejen, der byder på udsigt til masser af vandfald, søer, elve og fjeld. Der er masser af muligheder for naturcamping undervejs.

Se vejen blive ryddet for sne i denne film (sæsonen 2012)