Bedre vilkår for handicappede

Nu behøver handicapparkeringskortet ikke ligge fremme i bilen, hvis handicapparkeringspladsen er reserveret til præcis den bil.

Bilist

Det er blevet nemmere for bilister, der har en handicapparkeringsplads, der er reserveret til deres bil. Fra 15. april 2014 behøver handicapparkeringskortet nemlig ikke længere ligge fremme i bilen, hvis den er parkeret på den handicapplads, der er reserveret til bilen .

Kan tage kortet med på ferie

Det giver en større fleksibilitet, da handicapparkeringskortet så kan tages med og anvendes fx på en ferie, uden at man samtidig skal være nervøs for, at bilen derhjemme pålægges parkeringsafgifter.

FDM førte sidste år en sag for et medlem, der netop var kommet i klemme på denne måde. Trods bilen var parkeret på medlemmets handicapplads markeret med bilens registreringsnummer, fik medlemmet alligevel afgift for manglende handicapparkeringskort. Sagen blev tabt i retten, men viste tydeligt behovet for den regelændring, der nu er kommet.

-I FDM er vi glade for ændringen. Nu sikrer man, at handicappede ikke straffes for at holde på sin egen plads, som ingen andre alligevel må benytte, siger Dennis Lange, jurist i FDM.

Kontakt FDM

Har du fået en parkeringsafgift, som du mener er uberettiget, kan du som medlem kontakte FDM Rådgivning.

FDM anbefaler også om parkering:

 

Regler for handicapparkering

Handicapparkering i andre lande