Intet dansk tilskud til miljøbiler

Mens bilkøbere i Danmark skal betale 350.000 kr. i afgift for en ny miljøbil som f.eks. en Opel Ampera, får svenske købere af en tilsvarende bil et tilskud fra staten på 33.500 kr.

Miljøvenlige biler som opladningshybriden Opel Ampera skal afgiftsbelægges i Danmark - i Sverige får de tilskud
Nyt om biler

Fra og med 1. januar næste år får bilkøbere i Sverige et kontant tilskud fra den svenske stat, hvis de vælger en super-miljøbil. Det nye tilskud er på 33.500 kroner og gives til biler, der har et udslip af CO2 på under 50 gram pr. km. Så lavt et udslip har elbiler og nye opladningshybrider ifølge den europæiske målenorm.

Den svenske måde at favorisere de nye miljøvenlige biler står i skærende kontrast til den politik, der føres herhjemme. I Danmark belastes alle nye biler med op til 200 procent i afgift, idet der også betales afgift af momsen på nye biler.

For helt moderne, ultra-miljøvenlige biler som f.eks. den nye Opel Ampera, betyder det en afgift på hele 350.000 kroner i Danmark. I Sverige findes der slet ikke registreringsafgift på nye biler, og nu får de særligt miljøvenlige biler altså et kontant tilskud på 33.500 kroner.

Elbiler uden afgift

Egentlige elbiler er fritaget for registreringsafgift i Danmark, men FDM vurderer, at sådanne biler kun er interessante for en lille del af de danske bilister, da rækkevidden i praksis er alt for lille. Ofte kan nye elbiler kun køre omkring 100 km på en opladning, og endnu er salgstallene da også mikroskopiske.

Langt bedre ser det ud for opladningshybriderne, der er udstyret med en benzinmotor, der kan supplere elmotoren, når der ikke er mere strøm på batteriet. En bil som f.eks. Opel Ampera kan køre 60-80 km på en opladning, og skal man længere, har man altid op mod 500 km ekstra rækkevidde med i form af benzinmotorens rækkevidde.

Svenskerne viser vejen: Mens danskere skal betale 350.000 kroner i afgift på en Opel Ampera får svenskerne i stedet et tilskud fra staten på 33.500 kroner, hvis de køber en ny miljøbil. Reglen gælder alle biler, der udleder mindre end 50 gram CO2 pr. km.
Svenskerne viser vejen: Mens danskere skal betale 350.000 kroner i afgift på en Opel Ampera får svenskerne i stedet et tilskud fra staten på 33.500 kroner, hvis de køber en ny miljøbil. Reglen gælder alle biler, der udleder mindre end 50 gram CO2 pr. km.
Det gør disse biler yderst brugbare, og FDM vurderer, at de derfor med lethed kan erstatte en større del af de traditionelle biler, der sælges i øjeblikket, hvis afgifterne sænkes. En sådan afgiftsomlægning er desværre ikke på dagsorden, og derfor er det foreløbig kun svenskerne og andre fremsynede lande, der kan nyde fordel af den nye, miljøvenlige teknologi.