Der har været tyk trængsel på årets store bilshow i Frankfurt, der sluttede 25. oktober. Totalt 928.000 besøgende har bevæget sig rundt i de 11 store haller, der udgør Internationaler Automobil Ausstellung, IAA.
Det er ti procent flere end ved den seneste udstilling i 2009, som var det store kriseår for bilbranchen.
Knap en million i 2007
De 928.000 er dog et stykke fra de gode år i 2005 og 2007, hvor tallet især i 2007 var meget tæt på en million.
Udstillingen havde lokket godt 1.000 udstillere fra 32 lande til.
Paris er mest besøgt
IAA i Frankfurt er ikke den mest besøgte i verden, den rekord har Paris-udstillingen i lige år, men Frankfurt er Europas suverænt største i areal.
I år var udstillingen vokset med 40.000 kvadratmeter til 235.000.
De næste store bilshows er Los Angeles i november, Tokyo i december og Detroit i januar. Desuden er der "Biler for Alle" i Herning hen over to weekends i oktober.