By og bilister slipper for hinanden

Hovedvejen mellem Herning og Skive går nu uden om byen Sunds, så biler og beboere slipper for hinanden. Det er en stor fordel for begge parter.

Trafik

Med et hurtigt sakseklip har transportminister Henrik Dam Kristensen afsluttet det, som entreprenører har knoklet på i to år, og som politikere og embedsmænd har bøvlet med siden 1980.

Det skete, når ministeren indviede den godt fem km lange Sunds Omfartsvej.

Slipper for 4.000 biler i døgnet

Beboerne i den lille by Sunds slipper nu for 4.000 biler i døgnet - heraf en stor del lastbiler.
Beboerne i den lille by Sunds slipper nu for 4.000 biler i døgnet - heraf en stor del lastbiler.
Dermed bliver der meget fredeligere i den lille by nord for Herning, når 4.000 færre biler – heraf en stor andel lastbiler - i døgnet vil køre gennem byen.

Tilsvarende vil alle bilister på rute 34 slippe for den langsomme kørsel forbi Brøndums Bageri og Sunds Pizza og Kebab House inde i Sunds.

Stadig megen trafik på rute 12

I den sydlige del af Sunds vil der stadig været megen trafik, da den endnu mere trafikerede rute 12 Herning-Viborg stadig gennemskærer en del af byen.

Den 5,3 km lange omfartsvej vest om Sunds har status som motortrafikvej.

Sunds Omfartsvej er et af de tidligere amtslige vejprojekter som Vejdirektoratet overtog 1. januar 2007 fra Ringkjøbing Amt, da amterne blev nedlagt.

Budgettet måtte firedobles

Men Vejdirektoratets overtagelse forsinkede også vejen en del, for Vejdirektoratet fandt hurtigt ud af, at omfartsvejen ikke kunne bygges for de penge, der var afsat på finansloven. Ringkjøbing Amt havde underbudgetteret projektet kraftigt, mente den statslige vejmyndighed.

Projektet blev derfor sat på pause, indtil Folketinget kunne finde pengene.

Det lykkedes i januar 2009, hvor budgettet blev hævet voldsomt fra de oprindelig afsatte 43 mio. kr. til nu 190 mio. kr.