Trafikken i og ved Næstved får et løft, når en omfartsvej øst om byen tages i brug torsdag den 20. december. Den officielle indvielse finder sted kl. 14, og vejen ventes kalr til trafikanteren kort efter.
Den nye, østlige omfartsvej forbinder Køgevej i nord med Præstøvej i syd, og den vil føre en stor del af trafikken uden om centrum.
Samtidig indvies Stenlængegårdsvej mellem den nye ydre ringvej og den gamle Østre Ringvej.
Skal blive til hel ringvej
Den nye omfartsvej skal på sigt indgå i en ringvej hele vejen rundt om byen, så de mange forbindelsesveje til Næstved bindes sammen et stykke uden for byen.
Vejdirektoratet er nu i gang med ny omfartsvej nord om byen. Vejen, der føres over Suså på en ny, høj bro, ventes klar i 2015 eller 2016.
Næstved Kommune planlægger at forlænge den østlige omfartsvejen mod vest, så der skabes forbindelse mellem Ny Præstøvej og Vordingborgvej. Den vej skal efter planen være klar i 2016.