Fordele ved at rustbeskytte forår og sommer

Der kan være fordele ved at få bilen rustbeskyttet i forårs- og sommermånederne. Presset på rustcentrene er mindre, og undervognsbehandlingen har gode vilkår for at langtidstørre.

Der kan være fordele at få bilen rustbeskyttet i forårs- og sommermånederne
Bilist

Der er traditionelt mest pres på rustcentrene lige inden, der sættes ind med saltning af vejene i efteråret og de første vintermåneder. Det kan både betyde lang ventetid og føre til, at arbejdet måske ikke bliver udført tilstrækkeligt omhyggeligt. Det kan derfor være en fordel, at overveje at rustbeskytte bilen nu, hvor der ofte er færre biler på centrene.

"Ud over at der ikke er nær så meget hastværk på rustcentrene om foråret og sommeren, kan det give dig den fordel, at rustbeskyttelsesproduktet bedre kan fordele sig til de fjerneste kroge af karrosseriet, når udetemperaturen er høj. Produktet kan med andre ord tørre over længere tid. Du behøver dog ikke være bekymret for, om bilen rustbeskyttes effektivt resten af året. De moderne rustbeskyttelsescentre har så gode tørrefaciliteter, at produktet også tørrer fint om vinteren, siger Lone Otto, teknisk chef i FDMs rådgivning. 

Rustbeskyttelse til alle biler

FDM anbefaler, at alle nye biler bør rustbeskyttes fra ny for at forlænge bilens levetid. Grunden er, at bilerne ikke er produceret til det danske klima. Som tommelfingerregel kan man desuden sige, at jo billigere bilen er, jo mindre er den rustbehandlet fra fabrikkens side.

Læs også: det skal du vide om rustbeskyttelse

FDM anbefaler:

  • Alle biler bør rustbeskyttes fra de er helt nye, da de ofte ikke er produceret til det danske klima
  • Jo tidligere bilen bliver rustbeskyttet, des bedre er det for bilen
  • Hvert andet år bør du få en uvildig til at vurdere om bilen trænger til rustbeskyttelse

Rustbeskyt efter behov

Biler skal rustbeskyttes efter behov og ikke interval. Som hovedregel er en rustbeskyttelse hvert andet eller tredje år mere end tilstrækkeligt. Det afhænger dog helt af bilens stand, og hvordan du bruger den. Ældre biler, som rustbeskyttes for første gang, vil ofte have behov for en genbehandling allerede efter et år. Det sker for at få begyndende rustangreb mættet med rustbeskyttelse, ligesom gammel rustbeskyttelse kan have tilbøjelighed til at løsne sig.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din bil trænger til rustbeskyttelse, kan du få foretaget en rustkontrol og få tjekket bilens undervogn.

Book en rustkontrol

Rustbeskyttelse med din FDM medlemskab

Som medlem af FDM har du flere muligheder for at finde rustbeskyttelse til bilen med særlige fordele.

1: FDM rustbeskyttelse

Du indleverer din bil på et af FDMs testcentre, hvor vi sørger for, at bilen sendes til rustbeskyttelse på udvalgte rustcentre. Når bilen kommer retur, tjekker vi den for dig, før du får den retur. Så er du sikker på, at bilen har fået den rette behandling.

Bestil FDM rustbeskyttelse

2: Rabat på fordelsværksted

FDM har aftale med rustcentre rundt om i landet, hvor du får op til 15 pct. rabat på rustbeskyttelse. Rustcentrene er desuden en del af en stikprøveordning.

FDM-rabat hos SUVO