Er straffen rimelig for vanviddet på vejene?

På en landevej ved Bogense kø­rer tre familiemedlemmer i samme bil. To kvinder og en mand. Bag­fra kommer en person drønende i sin Porsche Cayenne med mindst 154 km/t. og brager ind famili­ens Citroën. To af dem dør på ste­det, mens den tredje dør senere af sine kvæstelser.

Bilisten fik tre års ubetinget fængsel for at køre sær­lig hensynsløst og påvirket af spi­ritus. Han fik også frakendt køre­kortet i ti år. Det var skærpende, at han forlod ulykkesstedet. Selvom han stak af, blev han også dømt for spirituskørsel ved hjælp af vi­deooptagelser fra et værtshus og udsagn fra sin ven, der var med i bilen. Bilisten havde drukket syv-otte øl i løbet af dagen.

Sagen vakte opsigt og har været beskrevet i medierne ligesom flere andre sager.

Venner på banen med borgerforslag

Det gav også genlyd, da politiassisten­ten Magnus Buhl Hansen afgik ved døden efter at være blevet på­kørt i sin bil på Langebro i Kø­benhavn d. 23. juli 2019. Personen i den anden bil kørte mindst 117 km/t. på broen, hvor man må køre 50 km/t. Han ramte to biler, in­den han bragede ind i Magnus’ og stak af fra stedet. Politiassistenten, der var i tjeneste, sad fastklemt og døde 20 minutter senere.

Flere af hans venner er gået sammen om at stille borgerforsla­get „Strengere straf til vanvidsbi­lister som dræber“. Det går i kor­te træk ud på, at der skal indføres minimumsstraffe i sagerne, og at der sker en højere strafudmåling, hvis der er flere omkomne.

”Efter Magnus’ død talte vi om, hvilken dom vanvidsbilisten mon ville få. Min egen forvent­ning var halvandet år ud fra tidli­gere domme, og vi syntes, det vil­le være alt for lidt i forhold til, hvad han har ødelagt. En kvin­de mistede sin mand for altid. Et barn på to år mistede sin far for altid. Deres andet barn, der ikke var født dengang, får aldrig mu­lighed for at se sin far. Han har ødelagt alt for rigtig mange. Så han ville ikke få en reel straf i vores verden,” forklarer Thomas Wolf, der er en af vennerne bag borgerforslaget.

Angrer ikke trafikdrab

Siden har det vist sig, at bilisten, der dræbte Magnus, ikke er den angrende type. Siden dødsulykken har han flere gange overtrådt hastighedsgrænsen – en enkelt dag med 40 minutters mellemrum, hvoraf den ene måling var på 187 km/t. på en strækning med fart­grænse på 90 km/t. Han har også kørt med en promille på 1,19, be­nyttet håndholdt mobil og er ble­vet taget for at køre uden køre­kort. I anklageskriftet er der rejst tiltale for i alt 20 forhold.

Sagerne skulle være behandlet over fire retsda­ge i december sidste år, men den anklagede udeblev og er først for nyligt blevet anholdt.

”Magnus’ urne var ikke en­gang nedsat, og hans familie og venner var stadig midt i at bear­bejde sorgen, da bilisten var tilba­ge på vejene. Det gør mig virkelig rasende, at han bare får lov at køre rundt og fortsætte med at bryde loven,” siger Thomas Wolf.

Han var sidste gang sammen med sin ven til en koncert med bandet Rammstein i Parken i Kø­benhavn. De kendte hinanden fra Esbjerg og var begge ansat i poli­tiet. De blev uddannet et halvt år forskudt, så de arbejdede ikke sam­men, men var sammen i fritiden.

Strafferamme udnyttes ikke

Man kan ikke blive dømt for van­vidskørsel, da det ikke er et juri­disk begreb. Men i regeringens oplæg „Vanvidskørsel skal stop­pes“ fra februar sidste år er begrebet defineret ud fra syv forseelser (se blå boks længere nede).

Rigsadvokaten har gennemgået straffene i 134 dom­me i sager med overtrædelse af lo­ven på de første fire punkter. Re­sultatet er:

• Uagtsomt manddrab under særlig skærpende omstændighe­der er blevet straffet med domme fra 16 til 18 måneder.
• Uagtsom betydelig skade på nogens legeme eller helbred un­der særlig skærpende omstændig­heder er blevet straffet med dom­me fra 60 dage til seks måneder.
• Forsætlig forvoldelse af nær­liggende fare for nogens liv eller førlighed er blevet straffet med domme fra syv dage til fire må­neder.
• Særlig hensynsløs kørsel er straffet med domme fra 10 dage til 50 dage.

De ovenstående straffe er for overtrædelse af det enkelte for­hold, men er der flere forhold, sti­ger straffen, og den højeste straf i de gennemgåede domme er på tre års fængsel.

Straffe er et politisk ønske

Den højeste straf på området blev givet i 2014 og var på fire år og seks måneders fængsel. Et stykke op til de otte år, der er lovens maksimum. Det er der en logisk forklaring på, siger formand for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg.

”Når politikerne fastsætter en strafferamme og vedtager en ny lov, så følger der en lang række bemærkninger med, der fortæller os dommere, hvordan vi skal for­stå loven. Da loven blev ændret i 2010, gik politikerne meget detal­jeret til værks og beskrev det aktu­elle strafniveau og det, de ønskede fremover. F.eks. hævede de ud­gangspunktet for straffe for uagt­somt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel fra 10-12 måneder til 16-18 måneder. Det har siden afspejlet sig i dommene, så vi følger ret præcist det strafni­veau, som politikerne har angivet,” forklarer Mikael Sjöberg. 

Han på­peger, at dommene nok ville bli­ve anket, hvis straffen ikke havde været i overensstemmelse med det, som anklageren syntes var passende.

Med eller uden forsæt?

Han har forståelse for, at doms­praksis i denne type sager afvi­ger fra befolkningens almindeli­ge retsopfattelse.

”Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Når en person sætter sig ind i en bil og kører 150 km/t., så har vedkommende nærmest udstyret sig med et våben. Det er sager, der indeholder megen menneskelig tragedie. Men man kan ikke sam­menligne et trafikdrab, hvor per­sonen ikke bevidst har brugt bilen til at slå andre ihjel, med et tilfæl­de, hvor en person f.eks. tager en kniv og dræber en anden person bevidst. Der er forsættet til for­skel,” siger dommernes formand.

Desuden er strafferammen på otte år med til at give en opfattelse af, at dommene er for lave.

”Men den er ikke et udtryk for, hvor høje straffene skal være, hvilket de nævnte lovbemærknin­ger angiver. En strafferamme an­tyder, hvor alvorlig forbrydelsen er. Men det har ikke været meningen, at vi skulle op på otte år. Alle sa­ger afgøres konkret. Vi har mulig­hed for at straffe hårdere, men som praksis er i dag, er strafferammen forbeholdt det nærmest utænkeli­ge. Det kan være svært at forstå og bliver indimellem misbrugt af po­litikere, der kræver højere straffe og antyder, at vi dommere ikke har forstået budskabet og ikke straffer rigtigt. Det kan godt være, at straf­fene skal være højere, men med de lovbemærkninger bør det ske ved en lovændring, og så skal vi nok rette ind,” siger Mikael Sjöberg.

Vil hæve straffen og tage bilen

Da regeringen præsenterede sit udspil om at bekæmpe vanvidsbi­lister, fremgik det, at man bl.a. vil hæve straffen fra bøde til fængsel ved store hastighedsovertrædelser, forkorte sagsbehandlingstiden og gøre det nemmere at konfiskere bilisternes biler efter vanvidskør­sel.

Lovforslagene er nu fremsat og ventes vedtaget i februar og marts. 

Borgerforslaget ”Strengere straf til vanvidsbi­lister som dræber“ har fået knap 60.000 støtter og skal også behandles til marts. Men det vil blive forkastet, da flertallet af folketingsmedlemmerne i stedet vil stemme for lovforslagene, der har bred politisk opbakning.

Den dræbte betjents ven, Thomas Wolf, tror ikke, at bilisten, der dræbte Magnus, ville have handlet anderledes, hvis straffen havde været højere.

”Men det vil hjælpe på retsfø­lelsen hos dem, der sidder tilbage. I dag har det stort set ingen kon­sekvens, når en person helt bevidst overtræder lovene,” siger han.

Han og resten af Magnus’ ven­ner får bl.a. opbakning fra de ef­terladte til de tre personer, der mistede livet ved ulykken på lan­devejen ved Bogense.

”De havde også overvejet et borgerforslag, men støtter op om vores. Der er faldet dom i deres sag, og de sidder tilbage med sam­me følelse af, at straffen ikke er ri­melig. Forhåbentlig kommer an­dre pårørende fremover til at stå med en bedre retfærdighedsfølel­se end os,” siger Thomas Wolf.

Han venter stadig på, at vanvidsbilisten fra Langebro får sin dom.

Bliv medlem af FDM