Hurtig kineser klar med 5. nye model

MG, der har været to år i Danmark, har nu sin femte nye model på vej. Nyheden hedder MG 4, er første MG bygget på en ren elbil-platform og er noget så sjældent som en femdørs hatchback. Og så får den baghjulstræk. (Opdateret 28. juni med europæiske specifikationer)

MG 4 kommer i efteråret 2022 og vil være mærkets femte model i Danmark.
Nyt om biler

Elektriske SUV-modeller findes der et hav af. Men er man mere til en traditionel hatchback i stil med VW Golf, er udvalget af elbiler meget begrænset: ID.3/Cupra Born, Citroën C4 og Renault Mégane samt sådan set også den aldrende Nissan Leaf.

Men snart bliver der endnu en valgmulighed: MG lancerer den kompakte hatchback MG 4 sidst på året.

Bilen er netop præsenteret i Kina under navnet Mulan, men designet vil ikke ændre sig til den udgave, der kommer til Europa som MG 4. Teknikken heller ikke.

MG 4 repræsenterer en helt ny designstil for mærket. Stilen er blevet væsentlig mere skarp og markant. Panorama-tag er en mulighed - de Toyota-agtige, todelte spoilere findes formentlig på alle udgaver.
MG 4 repræsenterer en helt ny designstil for mærket. Stilen er blevet væsentlig mere skarp og markant. Panorama-tag er en mulighed - de Toyota-agtige, todelte spoilere findes formentlig på alle udgaver.

Første elbil fra grunden

Den nye elbil repræsenterer et markant skridt frem for SAIC-koncernens MG-mærke. Mulan/MG 4 er mærkets første model, der fra begyndelsen er udviklet udelukkende som elbil.

Den er baseret på en helt ny platform kaldet MSP, Modular Scalable Platform, der som udgangspunkt er baghjulstrukket. I MG 4 er akselafstanden 2,71 m – ca. det samme som Renault Mégane Electric og lidt mindre end hos VW ID.3 – men byggeklodsen kan også bruges til væsentlig større biler.

MSP-platformen bliver ifølge MG et centralt element i mærkets vækst-ambitioner i Europa.

Den nye platform er baghjulstrukket, men der kommer også versioner med firehjulstræk. Det nye batteri-modul er meget fladt, så kabinepladsen skulle blive god uden at generes af alt for høj vognbund.
Den nye platform er baghjulstrukket, men der kommer også versioner med firehjulstræk. Det nye batteri-modul er meget fladt, så kabinepladsen skulle blive god uden at generes af alt for høj vognbund.

Helt nyt batteri er ekstra fladt

Sammen med den nye platform har SAIC-koncernen, der står bag MG-mærket, udviklet et nyt batteri-model kaldet One Pack.

Det har en ny, liggende cellekonstruktion, som gør det muligt at have en batterikasse på helt ned til 11 cm i højden. Det er ifølge MG et af de laveste og giver fordele i forhold til kabineplads, vægt og sikkerhed.

Det nye modul-batteri kan i princippet bruges til batterier fra 40 til 150 kWh og dække biler lige fra mikroklassen til den øvre mellemklasse.

4 er en helt ny model fra MG og ventes til Danmark sidst på året.
4 Electric er en helt ny model fra MG og ventes til Danmark sidst på året.

450 km efter normen

Bilen bygges med batterier på 51 og 64 kWh, og det giver en officiel rækkevidde på hhv. 350 og 450 km.

MG 4 kommer i flere varianter med mulighed for firehjulstræk. Elmotoren i de baghjulstrukne udgaver yder 150 kW (204 hk) med det store batteri og 125 kW (170 hk) med det lille batteri.

Med 4-modellen er MG oppe på fem modeller i Danmark. Først kom den lille, elektriske SUV ES, som allerede har fået et facelift, derefter fulgte den mellemstore plugin-hybrid EHS, omkring årsskiftet blev Marvel R introduceret, og i foråret kom så den fuldelektriske stationcar 5.

Førerpladsen adskiller sig tydeligt fra de andre elektriske MG'er, både Marvel R og 5. I Marvel R står midterskærmen f.eks. på højkant.
Førerpladsen adskiller sig tydeligt fra de andre elektriske MG'er, både Marvel R og 5. I Marvel R står midterskærmen f.eks. på højkant.

 

Vil du vide, hvornår nye elbiler lanceres?

Se den omfattende liste over nye elbilers ankomst til Danmark. Opdateres løbende.

Nye elbiler i 2022 og 2023