Super-striber gør mørkekørsel mere sikker

En ny slags vejstribe, der er lettere at se i mørke og regn, kan være på vej ud over de danske veje. De foreløbige resultater med den dansk-udviklede teknologi er lovende.

De nye 'Longdot'-vejstriber.
Fotograf:
Trafik

Alle bilister kender det: Når du kører i mørke, kan vejstriberne både i siderne og i midten være svære at se. Særligt når vejen samtidig er våd, kan det være anstrengende at få øje på striberne særlig langt frem. Dermed bliver det også svært at vide, hvor på vejen, man er.

Lyset fra modkørende biler gør det kun værre.

Men nu har to danske firmaer fået en lys idé.

På danske veje findes der generelt to slags striber – de almindelige flade og rumlestriberne. De flade striber er støjfrie, men de er også svære at se i mørke, og når det er vådt.

Derimod er rumlestriberne meget nemmere at se, da de rager lidt op, så vandet glider af og deres mønster reflekterer bilernes lys. Men de støjer, og det begrænser brugen til stort set kun striber i siden af vejen.

Longdot-striberne.
De nye 'Longdot'-striber er aflange prikker, som ligger i forbandt, dvs. forskudt. Derved undgås, at dækkene rammer kanterne er prikkerne. Fotos: Jesper Galsgaard

To danske firmaer, Eurostar Danmark og Geveko Markings, har sammen med Vejdirektoratet lavet en slags kombination af de to slags vejstriber. Og det ser ud til at virke rigtig godt.

Kombinerer høj synlighed og støjsvaghed

Den nye stribe, kaldet Longdot, kombinerer de eksisterende vejstribers kvaliteter i ét produkt: en støjsvag stribe med høj synlighed.

Den nye stribe, kaldet Longdot, kombinerer de eksisterende vejstribers kvaliteter i ét produkt: en støjsvag stribe med høj synlighed.

Støjende vejstriber må ikke bruges 150 meter fra bebyggelse, og derfor er der mange steder brugt almindelige striber, selvom der er behov for mere synlige vejstriber. Med Longdot kan synligheden i byområder øges, uden det giver støjgener, påpeger opfinderne.

Se mere: Bedre vejstriber kan redde 2.000 liv

Vejdirektoratet forventer i første omgang især at bruge de nye striber til midterstriber på sekssporede motorveje.

Udviklingen har stået på i to år, og de foreløbige resultater tyder på, at bilisternes orienteringstid øges med 50 procent – fra under de kritiske to sekunder til godt tre sekunder.

FDM ser frem til, at de nye striber bliver taget i brug:

- Det er velkendt, at striberne kan være svære at se, når det er vådt og mørkt. Derfor er det rigtigt positivt, at der nu ser ud til at være fundet en løsning på problemet, siger juridisk konsulent i FDM, Dennis Lange.

- Virker den nye type striber, vil det være en klar forbedring af trafiksikkerheden, og striberne bør i så fald udbredes så hurtigt som muligt.

De nye striber kan begynde at blive brugt på danske veje fra 2019.
De nye striber kan begynde at blive brugt på danske veje fra 2019. 

Se mere: Smarte biler taber pusten i regnvejr

I praksis er de nye striber en variant af rumlestriberne, men har prikker, der er forlænget og ligger i ’forbandt’, det vil sige forskudt, lige som mursten i en husmur. Opbygningen betyder, at dækkene ikke rammer kanterne, når de passerer striben.

Resultatet er ifølge firmaerne en støjsvag vejstribe med høj refleksion og synlighed.

Longdot-stribene er blevet testet i Tirstrup Lufthavn, ved vejarbejde på en landevej ved Gørlev. Mens stribernes gode virkning for bilisterne virker overbevisende, skal Vejdirektoratet nu bruge lidt mere tid på se, hvordan striberne klarer sig ude i virkeligheden, bl,a. i frost og ved snerydning.

Se mere: Smal vej med brede striber driller bilister