Juridisk assistent til Juridisk Rådgivning

Brænder du for at rådgive andre til at stå bedre juridisk? Vil du under kontinuerlig sparring udvikle dine kommunikationsevner og din faglighed, og ønsker du ansvar, allerede inden du bliver jurist? Så har vi det perfekte studiejob til dig!
Juridisk assistent til Juridisk Rådgivning

Som juridisk assistent hos FDM skal du selvstændigt rådgive vores medlemmer inden for en bred forbrugeretlig pallette – herunder særligt køberet, aftaleret, herunder forbrugeraftaleret som fx onlinehandel og fortrydelsesret, erstatningsret, forsikringsret, leasing, finansiering, færdselsret, parkering m.m. Du får altså rig lejlighed til at bruge din viden i praksis.

Vi har travlt, og da vi samtidig er en stor afdeling, har vi også ofte studerende, der bliver færdige med studiet. Derfor søger vi løbende nye dygtige jurastuderende til vores afdeling.

Du vil indgå i vores fagligt stærke afdeling bestående af syv jurister/advokater samt ca. 15-18 andre jurastuderende. Vi arbejder i lyse og åbne kontorrum i Lyngby og arbejder som ét stort hold. Vi løfter i flok og har en uformel og humoristisk omgangstone. Det giver nem adgang til kollegaerne og til faglig sparring.

Lidt om dig

Som udgangspunkt læser du på sidste halvdel af bacheloren af cand.merc.(jur.) eller cand.jur. Du er glad for at læse jura og har et højt fagligt niveau. Samtidig er du god til at omsætte din faglige viden til et letforståeligt sprog. Du er drevet af et ønske om at hjælpe andre, at finde gode løsninger på problemstillingerne, og at gøre en forskel, og du skriver og taler et fejlfrit dansk. Kan du andre sprog, er det kun en fordel.

Vi tilbyder

Et lærerigt og studierelevant job med fokus på høj faglig viden, herunder:

  • Et trinvist oplæringsforløb med fokus på opbygning af faglig viden, formidling og en gradvis indføring i selvstændig sagsbehandling
  • Kontinuerlig faglig udvikling – herunder deltagelse på FDMs Juridiske Akademi (på niveau svarende til obligatorisk efteruddannelse for advokater)
  • Mulighed for faglig sparring i forbindelse med dit studie, fx ved specialeskrivning inden for vores fagområde
  • Fleksibel arbejdstid på ca. 15 timer fordelt på to dage om ugen.

Derudover har vi træningsfaciliteter, en aktiv medarbejderforening, der arrangerer masser af sjove aktiviteter og fester, og så nyder vi godt af en lækker kantineordning og rigtig god kaffe.

Finder du dette interessant?

Så skriv en ansøgning med et par ord om dig selv og din motivation for at søge stillingen og vedlæg dit CV og kopi af eksamensresultater og måske nogle relevante anbefalinger.

Vi modtager kun ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular. 

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Om FDM
FDM varetager bilisternes interesse og arbejder for, at det er en positiv oplevelse at være bilist. Vores arbejde tager udgangspunkt i værdierne viden, troværdighed, aktiv holdning og dynamik. Vi er små 300 medarbejdere fordelt på 28 adresser i hele landet. Hovedkontoret er placeret i Lyngby.

FDM er med 254.000 husstande som medlemmer Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation. FDM yder juridisk og teknisk bistand i sager omkring biler og trafik og varetager bilisternes interesse i trafik- og forbrugerpolitiske spørgsmål. FDM arbejder for at fremme trafiksikkerheden og en del af dette arbejde foregår på internationalt plan i tæt samarbejde med de øvrige landes bilklubber. FDM driver endvidere test og bilsyn, to køretekniske anlæg, vejhjælp, forsikringsselskab og 4 rejsebureauer.