Kundesupporter til Danmarks bedste ferierejsebureau

Er du god til at tale med kunder, afkode deres behov og guide dem videre mod den rette løsning? Elsker du at rejse og opleve verden, og vil du være en del af et team, hvor sparring, godt humør og stor hjælpsomhed er nøgleord? Så skal du søge vores ledige stilling som kundesupporter.
Kundesupporter

I FDM travel er vi specialister i at arrangere kør-selv-ferie i hele verden og opfylde det, kunderne drømmer om. Lige nu har vi en ledig stilling som kundesupporter, der skal være med til at indfri vores kunders rejseønsker.

Du bliver en del af et team, som udover dig selv består af to projektledere, en produktchef, tre kundesupportere og teamets leder. Vi er et mindre team, så vi har løbende tæt dialog og sparring. Vi tror på, at vi løfter bedst i fællesskab, og når vi samtidig har det sjovt og godt sammen. Dertil er vi en central afdeling med mange samarbejdsflader mod resten af organisationen, som har en flad struktur med kort fra beslutning til handling.

Om jobbet

Som kundesupporter bliver din primære opgave at tage imod kundehenvendelser og finde den rette løsning for kunden, herunder:

  • Supportere/guide ved online køb
  • Oprette en salgsmulighed og videresende den til en af vores rejsekonsulenter
  • Udarbejde simple tilbud
  • Varetage øvrige kundehenvendelser
  • Bidrage til at optimere vores produkter og salgsprocesser (primært uden for højsæson)
     

Der vil også være mulighed for at præge stillingen i nogen grad alt efter din faglighed, ambitioner og interesser.

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et job i et spændende og uformelt arbejdsmiljø med store frihedsgrader. Du vil få en leder, som er parat til at give dig masser af ansvar, og du vil være en del af team med fokus på at spille både hinanden og organisationen god.

Som arbejdsplads vægter vi medarbejdernes udvikling, fleksibilitet og trivsel højt, og der er mulighed for at tilgodese både arbejds- og familieliv. Vi tilbyder en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, herunder pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM. Derudover har du mulighed for at melde dig ind i vores personaleforening FDM Team, som løbende afholder medarbejderarrangementer, og som giver adgang til vores motionsrum.

Vi holder til i moderne lokaler tæt på Lyngbys centrum, hvor vi i lyse, åbne kontorer hver dag nyder godt af bl.a. kvalitetskaffe og vores køkken, der sørger for varieret mad til frokost.

Om dig

Du har rejseerfaring og viden om forskellige rejsemål, eller det kan være, at du har arbejdet med kundesupport. Det er ikke afgørende, hvilken uddannelse du har, eller om du er erfaren eller nyuddannet. Vi lægger mest vægt på, at du har et stort engagement for rejser, og at du brænder for at give den bedste service til vores kunder. Da vi er et rejseselskab i vækst, er det vigtigt, at du med dit smittende engagement og humør vil være med til at fortsætte den positive udvikling sammen med os andre, for vi elsker at sælge rejser!

Derudover ser vi gerne, at du:
 

  • er initiativrig, arbejder med et stort drive og har øje for muligheder
  • er imødekommende og troværdig
  • skifter ubesværet mellem at arbejde selvstændigt, samarbejde og bidrage til teamet
  • er servicemindet og god til at afkode behov og salgspotentialer
  • har flair for at arbejde i forskellige IT-systemer og lyst til at lære nye
  • formulerer dig sikkert på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt

Ansøgningsprocessen

Vi behandler ansøgningerne løbende og modtager kun ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. oktober.

Har du spørgsmål til jobbet, eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til online- og teknologichef Hans Krag Morild på telefon 45 27 01 19.

Om os

FDM travel er specialister i at skræddersy rejser med fokus på oplevelser undervejs. Du kan booke alle årets rejser her hos os, og vi sammensætter den helt, som du vil have den, uanset om du drømmer om den store oplevelsestur i USA, Europa, Australien, New Zealand eller Sydafrika. Du vælger selv, om du vil have en af vores rejsespecialister til at skræddersy din rejse, eller om du vil booke den på www.fdm-travel.dk.

Læs mere om FDM travel på www.fdm-travel.dk og om FDM på www.fdm.dk.