Partnerchef til FDMs samkørsels-app Ta’Med

Brænder du for at opbygge, vedligeholde og udvikle strategiske partnerskaber med nogle af Danmarks største virksomheder? Vil du arbejde med missionen om at gøre en forskel for klimaet og bidrage til at mindske privatbilismens bidrag til CO2 udledningen? Og trives du med at arbejde med formidling og digital markedsføring? Så er det dig der skal søge vores stilling som Partnerchef til Ta’Med i FDM.
Partnerchef

FDM lancerede i 2019 samkørselstjenesten Ta’Med, med visionen om, at blive Danmarks foretrukne samkørselsplatform og missionen om, at få danskerne til at åbne bildøren og køre flere end én i bilen.
Projektet er allerede i en rivende udvikling og vækst, og vi står derfor overfor mange nye spændende muligheder, bl.a. indenfor digital markedsføring, som vi har brug for dig til at gribe og få fulgt til dørs.

Som Partnerchef bliver du en del af Ta’Med teamet, som udover dig selv består af en Samkørselsspecialist, en Digital Forretningsudvikler, en studentermedhjælper og en Innovationschef. Det forventes, at du arbejder med stor selvstændighed, men også involverer og inddrager relevante samarbejdspartnere både internt i teamet og på tværs af organisationen, når opgaverne skal løses. Du bliver en del af et team med et stærkt fællesskab, hvor vi har let til grin og en uformel tone – og så glæder vi os til at få en ny kollega i dig.

Om stillingen

Som Partnerchef i Ta’Med bliver din fornemmeste opgave, at opbygge, vedligeholde og udvikle værdifulde partnerskaber med vores partnere, som er nogle af Danmarks største virksomheder. Du får et selvstændigt ansvar for hele processen lige fra at opdyrke nye relationer, over implementeringen til efterfølgende at sikre dig en høj involveringsgrad, så Ta’Med bliver en succes for vores partnere. Samtidig vil det være en central opgave at forfølge og løse nogle af de digitale markedsføringspotentialer som vi står overfor. Dermed tilbydes du en stilling hvor du vil have stor indflydelse på din egen arbejdsdag og på projektets retning og rejse.

Derudover består opgaverne primært af:

  • At skabe højest mulige aktiveringsrater hos vores engagerede partnere
  • Opsøge og lancere nye samkørselssites over hele Danmark
  • Formidle og optimere kampagnebudskaber i samarbejde med interne stakeholdere fx vores Marketings og Kommunikationsafdeling og eksterne bureauer.
  • Facilitering af Partnerevents fx ”Samkørselstirsdag” hos en specifik kunde
  • Projekt- og teamledelse for Ta’Med teamet, hvor det er dig der har ansvaret for at drive leverancerne på tværs af teamet, og sikre at I kommer i mål og bevarer både den høje kvalitet og det høje humør

Om dig

Der kan være mange veje ind til denne stilling men vi forestiller os, at du har:

  • Nogle års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med strategiske partnerskaber, relationsopbygning og projektledelse – gerne i en vækstvirksomhed
  • Stærke kompetencer indenfor digital markedsføring og formidling
  • Kandidatuddannelse fx fra CBS indenfor Change Management, innovation eller markedsføring
  • Interesse for den grønne omstilling og samkørsel og at du kan formidle den passioneret til andre
  • Er nysgerrig anlagt og god til at række ud og skabe relationer
  • En udadvendt, energisk og handlekraftig
  • Gerne vil være en del af et team, hvor både kreativiteten og humøret er højt

Du er kreativ i din måde at gå til kunderne, så vi får mest mulig vækst for pengene ved at finde budgetvenlige alternativer til traditionel markedsføring. Du begår dig hjemmevant på alle niveauer og kan både pitche overbevisende og troværdigt på C-level niveau samt møde de kommende brugerne af app’ ansigt til ansigt fx på parkeringspladsen en mandag morgen, hvor er nyt samkørselssite skal løbes i gang. 

Endeligt er det vigtigt, at du arbejder resultatorienteret og at du med masser af drive og passion formår at skabe engagement og følgeskab både internt i FDM og overfor vores partnere.

Vi tilbyder

I FDM bliver du en del af et stærkt og meget forskelligartet fagligt miljø, som spænder over jurister, journalister, lobbyister, rejsespecialister, kundeservicemedarbejdere, teknikere og mekanikere for ikke at nævne de kommercielle roller og klassiske stabsfunktioner. Fælles for os alle er, at vi er drevet af hele tiden at blive bedre og brænder for at yde det bedste for vores medlemmer. Tonen er uformel og humøret som regel højt.

Som arbejdsplads vægter vi fleksibilitet og trivsel højt, og der er mulighed for både at tilgodese arbejds- og familieliv. Vi tilbyder en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, inklusiv pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM. Derudover har du mulighed for at melde dig ind i vores personaleforening FDM Team, som løbende afholder medarbejderarrangementer, spiller fodbold, og som giver adgang til vores motionsrum.

Vi holder til i moderne, nyrenoverede lokaler tæt på Lyngbys centrum, hvor vi i lyse, åbne kontorer hver dag nyder godt af bl.a. kvalitetskaffe, og vores køkken, der sørger for varieret mad til frokost.

Yderligere information

Vi forventer ansættelse hurtigst muligt og behandler ansøgningerne løbende, så vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi kun modtager ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Innovationschef Kåre Carlsen på tlf. 45 27 08 95 eller kca@fdm.dk.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning og CV.

Om FDM
FDM varetager bilisternes interesser og arbejder for, at det er en positiv oplevelse at være bilist. Vores arbejde tager udgangspunkt i værdierne viden, troværdighed, aktiv holdning og dynamik. Vi er knap 300 medarbejdere fordelt på 26 adresser i hele landet.

FDM er med 265.000 husstande som medlemmer Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation. FDM yder juridisk og teknisk bistand i sager om biler og trafik og varetager bilisternes interesse i trafik- og forbrugerpolitiske spørgsmål. FDM arbejder for at fremme trafiksikkerheden, og en del af dette arbejde foregår på internationalt plan i tæt samarbejde med de øvrige landes bilklubber. FDM driver endvidere test og bilsyn, køretekniske anlæg, vejhjælp, forsikringsselskab og har rejsebureauer over hele Danmark.

Læs mere om FDM på www.fdm.dk