Praktikant til FDMs innovationsafdeling

I FDMs innovationsafdeling søger vi en praktikant med lyst til at lære at lave kampagner, udarbejde konkurrencer og tilrettelægge indhold til nyhedsbreve og sociale medier
Praktikant til FDMs innovationsafdeling

Vil du være med til at gøre en forskel i klimakampen? Og hjælpe vores samkørselspartnere og brugerne af FDMs grønne samkørsels-app Ta’Med med at få den bedste oplevelse?

Danmark står over for en stor grøn omstilling, som FDM tager aktivt del i ved at udvikle tiltag, der mindsker privatbilismens bidrag til CO2-udledningen og samtidig reducerer trængslen på vejene. Visionen er at blive Danmarks foretrukne samkørselsplatform, og missionen er at få danskere til at åbne bildøren og køre flere end én i bilen.

Om praktikforløbet
I innovationsafdelingen kan du prøve kræfter med en række spændende, sjove og kreative opgaver, og det er af stor betydning for os, at du lærer så meget som muligt i din praktikperiode. Du får stor frihed til selv at præge din rolle og byde ind med det, du mener, der skal til for at lykkes.

Du bliver introduceret til

  • Planlægning af fremtidens marketing- og kommunikationsaktiviteter.
  • Markedsføring i forhold til at øge kendskabet til samkørsel gennem annoncering og indlæg på sociale medier.
  • Tilrettelæggelse og udarbejdelse af nyhedsbreve.
  • Udarbejdelse af materiale til (digital) lancering af Ta’Med ude hos Danmarks største virksomheder og kommuner.
  • Udvikling af konkurrencer, incitamentsprogrammer og samkørselskampagner.

Din profil
Vi forestiller os, at du er studerende på en relevant uddannelse inden for kommunikation, innovation eller marketing og kan starte i januar eller februar 2021. Du er initiativrig med sans for detaljerne, har et godt humør og er nysgerrig på nye ideer. Det er en fordel, hvis du kan omsætte vigtige budskaber til indhold i form af grafiske produktioner og video, men det er ikke er krav.
 

Om innovationsafdelingen
Du kommer ind i en fem år gammel afdeling, der består af fire medarbejdere. Vi er et lille og effektivt team, der er det direkte bindeled mellem strategi og eksekvering. Der er ikke langt fra tanke til handling – og der stilles store kvalitetskrav til såvel hænder som hoveder.

Yderligere information
Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte Samkørselsspecialist, Amalie Gravgaard på tlf. 29 76 77 65.

Praktikken er ulønnet, og vi kan både tilbyde, at du er her fuldtid eller deltid, så du har mulighed for at tage kurser ved siden af. Vi behandler ansøgningerne løbende, så skynd dig at sende en kort ansøgning og dit CV.

Vi modtager kun ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om FDM

FDM varetager bilisternes interesse og arbejder for, at det er en positiv oplevelse at være bilist. Vores arbejde tager udgangspunkt i værdierne viden, troværdighed, aktiv holdning og dynamik. Vi er 300 medarbejdere fordelt på 30 adresser i hele landet. Hovedkontoret er placeret i Lyngby. 

FDM er med 246.000 husstande som medlemmer Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation. FDM yder juridisk og teknisk bistand i sager omkring biler og trafik og varetager bilisternes interesse i trafik- og forbrugerpolitiske spørgsmål. FDM arbejder for at fremme trafiksikkerheden og en del af dette arbejde foregår på internationalt plan i tæt samarbejde med de øvrige landes bilklubber. FDM driver endvidere test og bilsyn, køretekniske anlæg, vejhjælp, forsikringsselskab og har rejsebureauer over hele Danmark.