Senior Projektleder

Er du en habil projektleder med en velprøvet værktøjskasse, og drives du af at føre dine projekter igennem fra A-Å? Har du en stærk forretningsforståelse og et skarpt øje for forretningsudvikling med udgangspunkt i kundebehov og målgrupper? Så er du lige den, vi søger til en nyoprettet stilling på vores hovedkontor i Lyngby.
Senior Projektleder

Her i FDM er vi i en rivende udvikling og har mange spændende projekter på tapetet. Vi søger nu en projektleder, der vil med på rejsen og være med til at forme det fremtidige medlemskab af FDM. I tæt samarbejde med vores områdechefer og øvrige kollegaer vil du få en stor rolle i udformningen og eksekvering af projekter, der former fremtidens FDM, vores forretningsplaner og tilbud til medlemmer.   

Om jobbet
FDM er Danmarks største forbruger- og interesseorganisation og vores fokus er på at skabe de bedste betingelser for (mo)bilister i Danmark. Alt hvad vi gør tager afsæt i (mo)bilisternes behov, uanset om man ønsker at eje, leje, lease eller dele sin bil, og uanset hvilket drivmiddel man foretrækker. FDMs opgave er at sikre værdiskabelse for medlemmerne i hele kunderejsen. Med medlemmet i centrum vil du sammen med vores områdechefer og resten af FDM udvikle det fremtidige medlemskab af FDM, så det fortsat skaber værdi for medlemmerne og sikrer vækst.

Centrale elementer i jobbet er:

•    Selvstændigt at drive projekter i tæt samarbejde med områdecheferne
•    Projektleder på store tværgående projekter
•    Udarbejdelse af beslutningsoplæg, budgetter og businesscases
•    Udarbejde procesbeskrivelser og projektplaner E2E
•    Lede og styre projektdeltagere samt facilitere møder, workshops mv.
•    Sikre gode samarbejdsrelationer med relevante interessenter 
•    Rapportere og kommunikere opgavers status og løbende resultater
•    Sikre overlevering til drift
•    Opbygge indsigtsgrundlag i medlemsadfærd på kontinuerlig basis og oversætte disse til konkrete forretningsideer og projekter

Du får stor frihed til selv at præge din rolle og byde ind med det, du mener, der skal til for at lykkes. 

Om dig
Vi forestiller os, at din uddannelsesmæssige baggrund er cand.merc., cand.negot, HD eller lign. med fokus på projektledelse, kundeloyalitet, produktudvikling og partnerrelationer.

Du har solid erfaring som projektleder, proceskonsulent eller lign. og formår at få dine projekter gennemført - helt fra den spæde idé til implementering og drift. Har du derudover erfaring fra abonnementsforretning eller medlemsorganisation eller arbejdet for den type virksomheder som konsulent, er det en fordel, men ingen forudsætning.

For at blive en succes er det vigtigt, at du:

•    Har et stærkt drive og en proaktiv tilgang til at skabe resultater med dine projekter 
•    Har et godt strukturgen 
•    Har en udpræget analytisk sans krydret med en stærk forretningsforståelse
•    Har sans for at skabe gode relationer på tværs og drive projekter gennem andre
•    Har indsigt i markedsanalyse, forretningsudvikling
•    Har gennemslags- og implementeringskraft
•    Mestrer PowerPoint og Excel på advanced niveau

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et job inden for et område i rivende udvikling og som derfor vil byde på mange spændende udfordringer. 

Du bliver en del af et stærkt og meget bredt fagligt miljø. Fælles for os er, at vi er drevet af hele tiden at blive bedre og brænder for at yde det bedste for vores medlemmer. Tonen er uformel og humøret højt. Der er en stor grad af frihed under ansvar i forhold til udførelse af opgaver, og vi lægger stor vægt på videndeling og på at skabe resultater i fællesskab. 
I FDM vægter vi fleksibilitet og trivsel højt, og der er mulighed for både at tilgodese arbejds- og familieliv. Vi tilbyder en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer, inklusiv pensions- og gruppelivsordning samt sundhedsforsikring. 

Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM, der giver gode rabatter på alt fra olieskift til rustbeskyttelse samt rejser med FDM travel. Derudover har du mulighed for at melde dig ind i FDM Team, som løbende afholder bl.a. medarbejderarrangementer, spiller fodbold, og som giver adgang til vores motionsrum. 

Vi holder til i moderne, nyrenoverede lokaler tæt på Lyngby centrum, hvor vi i lyse, åbne kontorer hver dag nyder godt af bl.a. kvalitetskaffe, og vores køkken sørger for at der er varieret mad til frokost. 

Se mere om hvordan vi arbejder hos FDM her

Yderligere information
Har du spørgsmål til jobbet, eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte områdechef, Dorte Qvist Christensen på tlf.nr.:  25 27 69 32.

Vi forventer tiltrædelse snarest muligt. Vi behandler derfor ansøgningerne løbende og glæder os meget til at modtage din.