Servicemindet Retention konsulent, med stort drive og højt humør

Brænder du for at give medlemmer og kunder den bedste service og oplevelse og vil du sikre, at de får mest muligt ud af deres medlemskaber? Trives du i en hverdag med højt tempo, stærkt teamsamarbejde og et godt grin? Så er det dig der skal søge den ledige stilling som Retention konsulent til FDMs Fastholdelsesteam.
Retention konsulent

Som Retention konsulent i FDM er det din fornemmeste opgave at give vores 265.000 medlemmer en god og værdifuld service, så de bliver ved med at være medlemmer hos os. Derfor er vi på udkig efter en Retention konsulent med smil i stemmen, der sætter en ære i at levere en god service, og som kan få medlemmerne til, at få øje på den fulde værdi af deres medlemskab – selv når de er på vej ud ad døren. Derfor er det vigtigt, at du forstår og taler ind i FDMs værdier og produkter, for de bliver, sammen med dine kommunikationsevner, dine vigtigste værktøjer til at fastholde medlemmer.

Du vil indgå i en dynamisk afdeling med 16 dygtige og dedikerede kolleger, der alle brænder for at yde sublim kundeservice til FDMs medlemmer og kunder. Medlems- og Kundeservice består af 2 teams samt 2 administrative medarbejdere. I højsæsoner er vi fleksible og hjælper hinanden på tværs af teams.

Stillingen er placeret i det team, der dagligt håndterer opgaver vedrørende fastholdelse af vores eksisterende medlemmer bl.a. ved at sikre, at vores medlemmer får mest muligt ud af deres medlemskaber. Vi har et proaktivt og positivt mindset og fokus på at løfte i flok. Og resultater er noget, vi skaber sammen. Selv om vi mest sidder ved hver vores telefon og pc, er samarbejdet i fokus og fællesskabet stærkt.

Om jobbet

En typisk dag vil byde på:

  • håndtering af indgående kald og mails i forbindelse med opsigelse af medlemskab med henblik på fastholdelse
  • servicekald vedrørende betalingsmuligheder og fakturering
  • opfølgningskald til nye medlemmer
  • medansvar for at afdelingen når opsatte mål
  • prioritering, planlægning og effektiv løsning af egne samt fælles opgaver

Du forventes derudover:

  • at holde dig opdateret om FDMs produkter ved selvstændig informationssøgning og sparring med kolleger
  • at holde nærmeste leder orienteret om de markeds-, kunde- og salgstendenser, der påvirker udviklingen i medlemstallet
  • at tage afsæt i FDMs politikker og retningslinjer i forbindelse med salg og medlemsrådgivning

Om dig

Du har erfaring med B2C kundeservice og salg og det er en fordel, hvis du også har erfaring med fastholdelse og mersalg. Du trives i en rolle hvor telefonen er dit absolut vigtigste arbejdsredskab.

Derudover vil det være vigtigt for succes i rollen, at du:

  • er udadvendt, smilende og god til at tale med alle typer mennesker
  • trives i en organisation med gennemsigtighed og fokus på at levere resultater
  • trives i en organisation i stor udvikling
  • er robust og tør at ”holde fast”
  • arbejder selvstændigt og nysgerrigt
  • har fokus på effektivitet og fungerer godt i et højt tempo
  • er mødestabil og bidrager til et positivt samarbejde med dine kolleger

Vi forventer at du formulerer dig ubesværet på dansk i skrift og tale, kan begå dig på engelsk, er rutineret bruger af Office-pakken og har let ved at sætte dig ind i nye systemer.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et job i et spændende og uformelt arbejdsmiljø med en bred kontaktflade. Du vil løbende få feedback på dine resultater, og du får mulighed for at udvikle dig i takt med de initiativer, vi igangsætter i afdelingen. Vi har et spændende og uformelt arbejdsmiljø og har en åben og uformel omgangstone og humøret er ofte højt. Vi lægger stor vægt på videndeling, en løsningsorienteret tilgang til opgaverne og hverdagen er præget af at vi er sat i verden for at skabe værdi. 

Der er tale om en fuldtidsstilling, og arbejdstiden planlægges med en fast rullende vagtplan mellem kl. 08.00 og 17.00 på hverdage.

Du bliver en del af et stærkt og meget forskelligartet fagligt miljø, som spænder over jurister, journalister, lobbyister, rejsespecialister, medlems- og kundeservicemedarbejdere, teknikere og mekanikere for ikke at nævne de kommercielle roller og klassiske stabsfunktioner. Fælles for os alle er, at vi drevet af hele tiden at blive bedre og brænder for at yde det bedste for vores medlemmer. Tonen er uformel og humøret som regel højt.

Vi tilbyder en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, inklusiv pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM, der giver gode rabatter på alt fra olieskift til rustbeskyttelse samt rejser med FDM travel og oplevelser hos vores samarbejdspartnere.

Som arbejdsplads vægter vi fleksibilitet højt, og at der er mulighed for både at tilgodese arbejds- og familieliv. Vi lægger vægt på god trivsel, hvorfor vi bl.a. har kvartalsvise trivselsmålinger, og at vi har en aktiv personaleforening, der afholder mange sociale arrangementer.

Vi holder til i moderne, nyrenoverede og åbne lokaler i Lyngby, hvor vi nyder godt af bl.a. kvalitetskaffe og en lækker frokostordning, hvor vi hver dag bliver forkælet med veltilberedt mad.

Yderligere information

Tiltrædelse er snarest muligt. Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Teamleder Andrea Knezevic på akn@fdm.dk eller tlf. 45 27 07 69.

Vi behandler ansøgningerne løbende og modtager kun ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.

Om FDM
FDM varetager bilisternes interesser og arbejder for, at det er en positiv oplevelse at være bilist. Vores arbejde tager udgangspunkt i værdierne viden, troværdighed, aktiv holdning og dynamik. Vi er knap 300 medarbejdere fordelt på 28 adresser i hele landet.

FDM er med 260.000 husstande som medlemmer Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation. FDM yder juridisk og teknisk bistand i sager om biler og trafik og varetager bilisternes interesse i trafik- og forbrugerpolitiske spørgsmål. FDM arbejder for at fremme trafiksikkerheden, og en del af dette arbejde foregår på internationalt plan i tæt samarbejde med de øvrige landes bilklubber. FDM driver endvidere test og bilsyn, køretekniske anlæg, vejhjælp, forsikringsselskab og har rejsebureauer over hele Danmark.


Læs mere om FDM på www.fdm.dk