Timelønnet medarbejder til indtjekning af leasingbiler

Testcenter medarbejder og kunde

Om jobbet

Grundet travlhed, søger vi efter en, der kan hjælpe os med at gennemgå leasingbiler for kosmetiske skader og udfærdige en rapport til leasingselskaberne. Opgaverne forventes at ligge fra kl. 16-20 i hverdage, og fra kl. kl. 8-14 om lørdagen alt afhængig af mængden af indleveringer af leasingbiler. Dette kan variere fra måned til måned. Der er normalt meget travlt omkring månedsskifte, hvor det forventes, at der kommer til at være flest timer.  

Som indtjekker bliver din primære arbejdsopgave indtjekning af leasingbiler med kosmetisk gennemgang for skader.

Om dig

Du har erfaring fra autobranchen og måske en baggrund som klargøringsmand eller pladesmed, men dette er ikke et krav og vi sørger for en grundig oplæring. Vi forestiller os at:

  • Du er service- og salgsorienteret og kan imødekomme vores kunders forventninger
  • Du er fortrolig med IT på brugerniveau
  • Du kan arbejde selvstændigt i højt tempo
  • Arbejde på skæve tidspunkter

Vi forestiller os, at du måske studerer og har stærk viden om biler og deres udstyr, eller måske er du på efterløn og savner at arbejde lidt hver måned. Eller måske noget helt tredje. Det vigtigste for os er, at du er fleksibel og har interesser for biler og deres udstyr.

Vi tilbyder

En selvstændig stilling, hvor der altid er nok at lave, med dygtige kollegaer og løn i henhold til vores overenskomst med Dansk Metal.

Yderligere information

Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.

Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte driftsleder Brian Uldal på tlf. 20 22 43 28 mellem 8-16.

Vi behandler ansøgningerne løbende og modtager kun ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Søg stillingen her...

Læs mere om FDM på www.fdm.dk