Medicinsk forhåndsgodkendelse

Skal du på ferie, men lider du af en kronisk sygdom eller lidelse? Du skal sikre dig, at du er rask nok til at rejse - både før du køber rejsen, og inden du skal rejse.

Få en vurdering af dit helbred inden rejse

Har du nogle spørgsmål om helbredstesten og forhåndsgodkendelse?

Kontakt os

Din rejseforsikring dækker kun akut sygdom eller skader, som opstår, mens du er på ferie. Hvis du lider af en kronisk eller eksisterende sygdom, hvis du er kommet til skade, eller hvis du har haft en behandlingskrævende sygdom før afrejse, er det vigtigt at få vurderet om det har betydning for dig hvordan du er dækket på din rejse.

I den blå boks kan du se, hvornår det er vigtigt at tage testen.   

Online testen giver dig nemt og hurtigt svar

Hos FDM forsikringer samarbejder vi med Tryg, og Tryg har i samarbejde med Falck Global Assistance udarbejdet en elektronisk helbredstest, som nemt giver dig en

forhåndsvurdering af, hvordan din eksisterende sygdom eller skade er dækket på din rejse.

Hvis du har taget testen, og Tryg har behov for flere oplysninger om dig og dit helbred, bliver du bedt om at kontakte Falck Global Assistance, som vil foretage den endelige Medicinske forhåndsvurdering af, om du vil være fuldt dækket på din rejse.

Helbredstesten er gratis at foretage online. Ønsker du at ringe til Falck koster det 200 kr. Dette gælder uanset, om du har brug for forhåndsvurderingen eller ej.

Er du ude for en skade, der relaterer sig til din FDM rejseforsikring, behandles den af vores partner Tryg i samarbejde med Falck Global Assistance A/S.

De har sammen udarbejdet en elektronisk helbredstest, som giver en vurdering af, hvordan du er dækket for sygdom på din rejseforsikring.

Tag helbredstesten

Hvornår skal man tage testen?

Du skal tage helbredstesten, hvis du:

  • Skal til undersøgelse eller opereres.
  • Skal ud og rejse første gang efter du er fyldt 80 år. Derefter er det kun nødvendigt, hvis der sker væsentlige ændringer i dit helbredsforhold.
  • Har en alvorlig og livstruende sygdom.
  • Har fået behandling for en skade, indenfor to måneder før din afrejse.
  • Har en kronisk sygdom, der ikke har været stabil de sidste to måneder inden rejsen eller inden køb af rejsen (Det kan være, at du har fået ny og akut behandling).
  • Har fået foretaget en medicinændring indenfor to måneder før din afrejse (Det kan fx være ny type medicin eller en stor ændring i dosis).
  • Er blevet behandlet for en skade.
  • Er henvist til ydeligere undersøgelse.
  • Er i fertilitetsbehandling eller er gravid med komplikationer, og derfor går til kontrolbesøg hos jordemoder eller på sygehus.

Hvornår er det ikke nødvendigt at tage testen?

Du behøver ikke tage testen, hvis du:

  • Har haft en forbigående influenza, forkølelse eller bihulebetændelse. Du må ikke længere have symptomer på sygdommen.
  • Udelukkende har været til almindelige kontrolbesøg på grund af din kroniske sygdom, og at der i øvrigt ikke er sket nogle ændringer i din behandling.

 

Hvor længe gælder testen?

Den medicinske forhåndsgodkendelse gælder kun for én rejse. Skal du ud og rejse flere gange inden for to måneder, laver Falck en samlet vurdering.

Tag helbredstesten