Rustbeskyt efter behov

Hvor ofte skal min bil rustbeskyttes?

FDM mener helt generelt, at biler skal rustbeskyttes efter behov. Derfor mener vi også, at dine penge er givet bedst ud til den første rustbeskyttelse og derefter til efterfølgende kontroller af hvornår bilen næste gang har et konkret behov for en supplerende behandling.

Derfor er FDM rustbeskyttelse heller ikke en del af fx. en ordning, hvor du forpligter dig til at efterbehandle bilen regelmæssigt, uanset om det er nødvendigt eller ej. Vi vil derimod kontakte dig to år efter behandlingen, med tilbud om en kontrol for om der på dette tidspunkt er behov for efterbehandling eller ej.

Korrekt rustbeskyttelse med ekstrakontrol

FDM er naturligvis ansvarlig for, at din bil er rustbeskyttet fagmæssigt korrekt og efter forskrifterne. Det er derfor, at FDM test og bilsyn kontrollerer bilen, inden du får den tilbage fra rustbehandlingen samt kontakter dig to år efter første behandling med tilbud om en kontrol af, om der på dette tidspunkt er behov for efterbehandling eller ej.